Voldsomt arbejdspres på de medicinske afdelinger

Oprettet: 30. november 2021
Af: Jeanette P. B. Dalsgård
Isabella3a

91% sygeplejersker har den seneste måned oplevet at være for få på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne, viser undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. 83% har oplevet at den grundlæggende sygepleje er blevet nedprioriteret og flere oplever, at det har alvorlige konsekvenser for patienterne. Men det er ikke kun sygeplejerskerne, der oplever travlheden.

”Jeg føler mig nærmest helt fortabt når jeg møder ind til vagtstart og ser, at der ligger patienter på gangen. Så ved jeg bare, at det bliver en lang og tung vagt med mange opgaver. Det er både fysisk og psykisk udmattende. Jeg tager ligesom alt det dårlige på forhånd.”

Sådan lyder det fra Isabella Krebs-Aitken, 49 år, som er sosu-assistent på Det medicinske observationsafsnit på Holbæk sygehus.

Bare tanken om observation af 15 patienter, mobilisering, bleskift, samtaler med pårørende, eventuelle dødsfald og kontakt til lægen ved behov, gør Isabella helt modløs, når hun møder ind til det scenarie. Mange af deres patienter er så syge, at de har brug for fuld hjælp og flere af dem er isolerede.

Et pvk, hvor der kan gives medicn, vækse og ernæring. Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Overbelægning

Der er plads til 23 patienter på afdelingen, men det er mere reglen end undtagelsen, at der er overbelægning. Meget ofte passer Isabella Krebs-Aitken og hendes kolleger op mod 29 patienter. Uden ekstra bemanding. I en aftenvagt er de typisk to sygeplejersker og to sosu-assistenter på arbejde. De deler afdelingen op i to, så en sygeplejerske og en sosu-assistent går sammen. Det betyder, at Isabella står for plejen til op imod 15 patienter, mens sygeplejersken står for medicindosering, antibiotika, og de administrative opgaver. Isabella er blandt meget andet med til at lægge pvk, så der kan gives væske, medicin og ernæring. Hun er med at til hjælpe dem op, som er faldet.

Overbelægning er blevet en fast følgesvend. Isabella Krebs-Aitken understreger, at det både handler om mængden af patienter og tyngden, altså hvor meget hjælp hver enkelt patient skal have.

De har ofte brug for meget hjælp og hos flere, skal der to personer til ved hjælpen. Lungesygdomme ser de tit, hvor deres patienter har vejrtrækningsbesvær. Her hjælper Isabella med at give ilt og skal holde øje med det, hun giver forstøvermaske (berodual), og blæsemaske (c-pap). De har patienter, som er smittet med covid-19 og som skal være isolerede. Ældre patienter, som er i væskemangel, som er konfuse og ofte med urinvejsinfektioner. Tit oplever hun, at de er dårlige og har brug for ekstra observationer.

Ved vagtstart tilser Isabella alle sine patienter for at se, hvordan de har det. I løbet af vagten skal hun holde øje med om der sker ændringer og være med til at iværksætte lægens ordinationer. Hun skal sørge for de kommer ud af sengen, kommer på toilettet og sidder oppe ved spisning. Isabella er med til at give patienterne ekstra medicin, hvis de har smerter, er urolige eller ved andre behov. Ved afvigelser skal Isabella handle på sine observationer og give beskeden videre, enten til sygeplejersken eller ringe til lægen, som så kommer og tilser patienten. Selv uden overbelægning har de mange opgaver.

”Vi kan jo ikke finde ud af at gå normalt mere. Der er fuld fart på, op og ned ad hospitalsgangen, også selvom der måske ikke er travlt. Det er det tempo vi har fået indgroet, fordi der altid er travlt. Det er jo helt vanvittigt, at det er blevet det nye normal,”

Siger Isabella, som blev færdiguddannet sosu-assistent i oktober 2016. Inden da arbejdede hun som sosu-hjælper i nogle år.

Isabella Krebs-Aitken har også arbejdet i psykiatrien, og oplever samme arbejdspres der. 

Anerkendelse

Den værste situation Isabella Krebs-Aitken har stået i, var da to patienter bliver rigtig dårlige, stort set samtidig.

”Du løber imellem dem, for at ingen af dem skal dø,”

Fortæller Isabella tungt, og tilføjer:

”Det har jeg prøvet mere end én gang.”

Med et suk fortæller hun, at hjælpen til de patienter bare skal ske med det samme, for ellers er der risiko for, at patienterne dør.

Mens de dårlige patienter får den hjælp de har brug for, må de øvrige patienter vente. Det kan godt tage en halv time, men også længere tid, før Isabella og hendes makker er klar til at vende tilbage de andre. De er derfor kommet bagud med opgaverne. Dertil kommer hele dokumentationsdelen, som tager virkelig lang tid.

På spørgsmålet om, hvordan Isabella mener arbejdsvilkårene kan blive bedre, svarer hun prompte, at ledelsen på Holbæk sygehus skal stoppe med at tegne glansbilleder i pressen. Hun føler at ledelsen gør grin med personalet og patienterne, ved at pynte på de faktiske forhold:

”De skal fortælle sandheden. Og erkende og anerkende arbejdsforholdene.”

Isabella har brug for, at plejepersonalet får en anerkendelse af, hvor vigtige de er. Hun har aldrig oplevet at se nogen fra sygehusledelsen på gangene og hun har aldrig oplevet at de deltog i en vagt. Hun ved ikke hvem de er.

Hun synes også der skal rekrutteres sygeplejersker og sosu-assistenter, så der er tid til de opgaver, som hører til det, at være plejepersonale. Noget så basalt som at lytte til patienterne. Mere i løn er tiltrængt og så vil det være ønskværdigt med større lydhørhed. Både fra fagforeningerne og sygehusledelsen. Der skal lyttes til alle faggrupper, i hele hierakiet.

Isabella mener der skal tænkes i nye baner, uden hun kan præcisere det nærmere.

Isabella Krebs-Aitken er glad for at arbejde på Det medicinske observationsafsnit. Selvom hun er ansat som timelønnet, føler hun sig værdsat, som en fast del af afdelingen. Det er en god personalegruppe og hun er også meget begejstret for afdelingssygeplejersken. Hun er god til at lytte til personalet og er til fulde klar over mængden af arbejde og opgaver på afdelingen. I en lang periode havde de massiv overbelægning på afdelingen og alle var tyndslidte. Der sørgede afdelingssygeplejersken for, at afdelingen kun havde de 23 patienter, der er plads til. I fem dage var de fri for overbelægning. Isabella husker, at det hjalp rigtig meget. Det giver personalet lyst til at give den en ekstra tørn.

Isabella har flere gange haft aftenvagt og nattevagt med afdelingssygeplejersken, fordi vagterne ikke har kunne blive dækket på anden måde. Det har været hyggeligt, mindes Isabella Krebs-Aitken.

Ny uddannelse

På Det medicinske observationsafsnit gør de brug af Runnere. Det er unge mennesker, som sørger for opfyldning i hele afdelingen. De gør rent og er med til at give patienterne mad. Det er en kæmpe hjælp for det øvrige personale. Nogle af dem er uddannet sosu-hjælpere. De kan få et kursus, hvor de efterfølgende har lov til at måle værdier hos patienter, såsom blodtryk, puls og temperatur. Det er dog ikke altid muligt at få booket en runner, og så må personalet klare opgaverne selv.

Isabella elsker at være sosu-assistent. Men hun har fået nok. Hun er træt af arbejdsvilkårene og synes, at det halter med lønnen. I over 25 år har hun arbejdet dag, aften og nat. Hun har været på arbejde i julen, til påske og pinse, og weekenderne naturligvis også. Hun står ofte med ansvar om liv og død i hænderne. Men hun mangler anerkendelsen.

I dag læser hun til socialrådgiver. Her er arbejdsvilkårene bedre og det samme med lønnen. Hun glæder sig til et nyt kapitel i sit arbejdsliv.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments

Konkurrence

Jeanette-Din-Plejesektor

VIND et 1:1 sparringsforløb

Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.

Konkurrencen slutter om: