Vikarer fylder meget i plejesektoren – både økonomisk, men også fysisk.
Udgifterne til vikarer stiger og ledende sygeplejersker oplever, at de “meget oftere” eller “oftere” end før bruger vikarer.
Vikarernes svar er entydige, hvorfor de vælger den arbejdsform:
“FRIHEDEN”
Friheden til selv at vælge arbejdsdage, vagttype, hvornår ferier skal planlægges og holdes og accepten af at sige nej til en ekstra vagt, nej til at omlægge nogle timer og nej til at hjælpe til endnu en gang. Og også friheden til selv at vælge om julen og nytåret og andre helligdage skal holdes med familien eller om de skal bruges på arbejde.
Flere vikarer fortsætter deres vikarliv, så længe plejesektoren er så presset som den er. Og så længe arbejdsforholdene er så stereotype som de er.
Kan man i plejesektoren arbejde på at tænke ud af boksen?
Er der mulighed for, at kombinere de faktorer, som vikarerne er glade for ved deres frie liv, sammen med de trygge fordele der er ved en fastansættelse?
Kan det være muligt, at rekruttere flere og i særdeleshed fastholde dem ved et fælles kompromis?