Stor forskel på anerkendelsen af kommunalt ansatte i plejesektoren

Oprettet: 27. januar 2022
Af: Jeanette P. B. Dalsgård
Bo Bjelke2

Ganske få af landets kommunalt ansatte har modtaget bonus for deres indsats under pandemien. Holbæk kommune har givet til alle ansatte, Københavns kommune har givet aften- og nattevagter og i Rødovre har det ikke engang været et punkt på dagsordenen

I starten af december 2021 læser Bo Bjelke Skånstrøm, at sundhedsvæsenet bliver tildelt en milliard kroner. Det glæder ham, da han synes coronatiden har været ekstra hård på arbejdet. Cirka fire måneder husker Bo især som intensive. Ingen kendte til corona og ingen var trænede i det. Det gav helt naturligt nogle ændrede arbejdsgange. Når Bo Bjelke Skånstrøm mødte på arbejde, vidste han ikke, hvad han mødte ind til. Hvor skulle han være? På sin faste afdeling eller hjælpe på naboafdelingen? Hvor mange var smittede? Hvordan ville vagten gå? Hele perioden skabte en masse uro og utryghed blandt beboerne, særligt de demente.

Den forsvundne milliard

Bo Bjelke Skånstrøm er social- og sundhedshjælper på et plejecenter i Rødovre kommune. Da han taler med sin leder om den milliard, går det op for ham, at pengene kun er til sygehuspersonalet. Det sætter en lavine i gang, hvor Bo bliver ramt af sin indbyggede retfærdighedssans:

”For mig handler det om anerkendelse. Jeg synes alle skal have og jeg er ked af at blive forbigået. Jeg er meget skuffet over den mangel på anerkendelse.”

Det stopper ikke der. Bo Bjelke Skånstrøm sætter sig for at undersøge sagen nærmere og tager kontakt til tillidsrepræsentanten. Bo fortæller, at hun ikke rigtigt ved noget, eller ikke vil udtale sig. Hos sin leder får han heller ikke svar. Derfor ringer han til ældre- og handicapchefen i Rødovre kommune. Her føler Bo sig spist af med en dårlig forklaring og ringer videre til Mona Striib, formand for Bos fagforening. Nu vil han vide besked om den milliard og om der er noget på vej til ham og hans kolleger. Her får Bo svar på nogle af sine spørgsmål, og vender tilbage til ældre- og handicapchefen i Rødovre kommune. Det er dem, som sidder på pengepungen, har Mona Striib fortalt. Under hele sin søgen på den manglende bonus, har Bo Bjelke Skånstrøm en oplevelse af at blive kastet rundt. Uanet hvem han taler med, synes han, at ingen rigtigt tager ansvar, og ingen giver ham klare og brugbare svar.

Bo Bjelke Skånstrøm har også ydet en stor indsats under pandemien og er stolt af sig selv. Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Uforudsigelig hverdag

Bo Bjelke Skånstrøm har været ansat som aftenvagt i næste to år. Hverdagen er præget af mange opgaver og mange hensyn til de ældre:

”På et plejecenter er faste rutiner og kontinuitet vigtig for de ældre. Nogen vil gerne i seng kl. 20, andre tidligere, andre igen senere. Det prøver vi at efterkomme. Under coronaen er alting blevet rusket op og de kendte arbejdsgange er blevet ændret,”

Bo Bjelke fortsætter eftertænksomt:

”Som plejepersonale skal vi altid være fleksible og omstillingsparate. Sådan er det at arbejde med mennesker. Under corona er det blevet forstærket.”

På plejecentret er der fem afdelinger. Bo Bjelke Skånstrøm arbejder på første sal, hvor afdelingen er delt op i to. 16 beboere på den side, hvor Bo arbejder. På et tidspunkt er seks af dem smittet med covid-19 og er i isolation på deres stuer. Det giver ekstra udfordringer for Bo og hans kolleger. Nogle beboere forstår ikke, at de skal blive på stuen og bliver ved med at komme ud i fællesarealet. Hver gang personalet skal ind på en covid-stue, skal de bære værnemidler. Det vil sige en lang kittel, mundbind, visir og handsker. Bo har svært ved at trække vejret med mundbind og samtidig sveder han voldsomt:

”Vi arbejder meget, har mange bevægelser og har tit lange besøg hos hver enkelt. Vi laver forflytninger og flere beboere sidder i kørestol. Vi bruger ofte lift til at hjælpe beboerne i seng og ud af sengen. Derfor er det generelt hårdt med værnemidler.”

De er to medarbejdere i en aftenvagt til at varetage de opgaver, så der er meget at se til. Sådan har det været før corona og under corona.

Ingen bonus i Rødovre

Allan Pedersen, som er Ældre- og handicapchef i Rødovre kommune, bekræfter, at de ikke har givet plejepersonalet nogen bonus. De har heller ingen umiddelbare planer om det. På spørgsmålet om der er en grund til den manglende bonus, svarer Allan Pedersen:

”Næh, det er der ikke. Det er bare ikke et valg, vi har lavet.”

Det er heller ikke noget de vil overveje, for det vil kræve en ekstra bevilling. Allan Pedersen siger dog, at der er givet en politisk anerkendelse, og svarer på spørgsmålet om, hvilken taknemmelighed, der er givet:

“Det er et svært spørgsmål. Det er jo der man kan blive konfronteret med mange ting. De har ikke fået honninghjerter, som de har fået i regionerne, i hvert fald. Det er ikke en anerkendelse af noget som helst.”

Han holder dog fast i, at der er givet en politisk anekendelse fra kommunens side.

Der mangler anerkendelse

Anerkendelse er præcis dét Bo Bjelke Skånstrøm mangler. Han mærker ingen anerkendelse overhovedet og er skuffet over, at kommunen ingenting har gjort. Men Bo giver ikke op så let. Han kæmper videre for det han synes er retfærdigt og påtænker i nær fremtid at tage en snak med fællestillidsrepræsentanten. Bo Bjelke tænker at Rødovre kommune kan vinde meget ved at give de ansatte en bonus. Det sender et signal udadtil, om, at kommunen tænker på sine medarbejdere og værdsætter den indsats alle har gjort under corona-pandemien.
Mona Striib, formand for FOA, anerkender, at sosu-personale har gjort en ekstraordinær indsats under coronaen. Hun oplyser, at flere kommuner har ønsket at give plejepersonalet en håndsrækning, men at der er nogle overenskomstmæssige begrænsninger.
Formanden fortæller, at FOA har bedt Kommunernes Landsforening om en Vinter Coronapakke, men fik svar tilbage om, at pengene allerede var afsat på finansloven, som varige midler. Der var altså ikke ekstra penge at tage af. Mona Striib udtrykker frustration over det:

”Selvom nogle kommuner godt har ville bevillige ekstra midler til lokallønsforhandlinger, er budgetlovens begrænsninger en overligger for at man ikke kan gøre det, uden at blive straffet,”

Hun forklarer videre:

”Selvom kommunerne har pengene på kistebunden, kan de ikke anvendes. Det er en sag vi er gået ind i. Vi mener budgetloven skal ændres.”

FOA ønsker, at der bliver lagt flerårige budgetter og at straffen for overskridelse af budgetterne skal fjernes. Det gør det muligt at hæve serviceloftet, så der kan tilføjes midler ved behov, som situationen med corona har været.

God signalværdi

I Holbæk kommune har de valgt at give alle medarbejdere en bonus. Alle har enten fået et ferieberettiget tillæg på 900 kr. eller et gavekort til butikker, som er tilknyttet Holbæk Fællesskab, på samme beløb.
Formand for Udvalget for Ældre og Sundhed, John Harpøth (tidligere Dansk Folkeparti, nu Lokallisten Ny Holbæk), forklarer om valget:

”Vi mener i Holbæk kommune – og vi havde en god diskussion og god debat om det blandt os politikere – at det ville sende et dårligt signal kun at give enkelte personalegrupper,”

Han siger yderligere:

”Vi var i en ekstraordinær situation, som alle personalegrupper var berørte af, og vi ønskede at give en håndsrækning til vores ansatte. Vi ønsker glade medarbejdere.”

Ud fra hvad John Harpøth har hørt, er medarbejderne glade for den bonus de har fået. Kommunen har over 3.000 ansatte og pengene er fundet på kistebunden.

Københavns kommune forskelsbehandler

Det er et brev som dette, Stine Partoft ser på Facebook i december. Det sætter hendes retfærdighedssans på prøve. Stine har ikke modtaget sådan et brev og forstår ikke meningen med at nogen skal have og andre ikke. Hun taler med sin leder, som først har hørt om det få dage forinden. Stine Partoft spørger en aftenvagt-kollega, som bekræfter. Kollegaen bliver dog tavs da det går op for hende, at Stine ikke har fået bonus.

I Københavns kommune oplyser de, at de rigtigt nok kun har valgt at give aften- og nattevagter en bonus. I et skriftligt svar med citat fra Sundheds- og Omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), er begrundelsen:
” Vi ville gerne give et tillæg, som virkelig kunne mærkes af den enkelte medarbejder. Hvis alle medarbejdere i ældreplejen skulle have del i pengene, ville det desværre blive et meget lille tillæg. Derfor var det nødvendigt at prioritere, selv om jeg synes, at alle har fortjent et ekstraordinært tillæg. Valget faldt – efter anbefaling fra forvaltningen – på at give tillæg til medarbejdere i aften- og nattevagt samt tillæg til medarbejdere på midlertidige døgnophold. Det har været vigtigt for mig og hele Sundheds og Omsorgsudvalget, at det var et tillæg der kan mærkes. Det ville det ikke kunne, hvis vi smurte det helt tyndt ud og gav til alle.”

Cirka 1.370 sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker i Københavns kommune er blevet tildelt bonus. Hver person har fået 5.600 kr. Ifølge Københavns kommune er hensigten med bonussen, at ”Der gives et ekstraordinært tillæg for den særlige covid-indsats i 2021”
Hvorfor det kun er aften- og nattevagter, som har fået bonus, begrunder Københavns kommune således:
“Netop aften- og nattevagter er to områder, som det er særligt svært at rekruttere folk til, og derfor giver det også mening at prioritere dem af hensyn til rekruttering og fastholdelse.”

Stine Partoft oplever en form for tabu på sin arbejdsplads, fordi nogen har fået og andre ikke har. Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Stine Partoft er social- og sundhedsassistent og arbejder som fast dagvagt i Bystævneparken i Københavns kommune. Det har hun gjort i seks år. Hun er glad for sit arbejde og glad for sit fag, men uanset kommunens forklaring, giver det ingen mening, at kun nogen skal have. Alle har ydet en kæmpe indsats under hele coronaperioden og Stine Partoft vil endda gå så langt som til at sige, at dagvagterne har flere opgaver end de to øvrige vagtlag. Men Stine synes alle skal have:

”Det er forskelsbehandling og det er dårligt. Københavns kommune burde enten have givet et meget lille beløb til alle, eller slet ingenting.”

Stine oplever at det har skabt en form for tabu på hendes arbejdsplads. Ingen vil rigtigt tale om det og Stine oplever korte svar som ”nåh” når hun bringer det på bane:

”Det virker som om folk har dårlig samvittighed over, at de har fået og andre ikke har.”

Det nager stadig og Stine Partoft føler sig uretfærdigt behandlet. Hun føler ikke hendes arbejde er værdsat. Dybest set forventer hun ingenting, men forskelsbehandling berører hendes retfærdighedssans og Stine mener at forskelsbehandling er forkert:

”Det er ikke fordi jeg ikke under mine kolleger en bonus og selvfølgelig skal de beholde pengene selv, men det er ikke fair at nogen får og andre ikke.”

“De 8,3 mio. kr., som er udbetalt i ekstraordinære løntillæg, kommer fra et mindreforbrug i forvaltningen og er ekstra penge, som er ’blevet til overs’, og som Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at udbetale som ekstraordinære løntillæg.”

Oplyser de i Københavns kommune, via et e-mail-svar.

I samme skriftlige svar, med citat fra Sundheds- og Omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), kommenterer hun forskelsbehandlingen således:

” Det er ærgerligt, hvis det har skabt splid mellem kolleger, for det har aldrig været intentionen. Jeg forstår godt, at man kan være uenig i den måde, vi har gjort det på. Det er i den slags situationer nok vanskeligt at lave en fordeling, som alle vil finde 100 pct. retfærdig. Omvendt synes jeg også, at det ville være ærgerligt, hvis det helt skulle afholde os fra at give tillæg i denne her helt ekstraordinære situation. Og havde vi ikke givet pengene som tillæg, var de blevet ført tilbage til kassen, så det her var muligheden for at lade dem komme medarbejderne til gavn.”

Stine Partoft er også skuffet over den manglende opbakning fra FOA og overvejer at skifte til en anden fagforening. Når hun finder en anden, tøver hun ikke med at skifte. Hun har i forvejen en oplevelse af at være kastebold når hun ringer til FOA. Formanden for FOA, Mona Striib, fortæller, at de ikke har noget med den bonus at gøre, som aften- og nattevagterne i Københavns kommune har fået. Det er en lokallønsforhandling. Formanden ved ikke, hvor mange kommuner, der har givet bonus til sine ansatte, men ved en rundspørge står det klart, at der kun er givet kommunal bonus til ganske få.

Energikiks og en flødebolle

Sosu-personale fra 51 af landets kommuner har svaret, at de stadig ser langt efter en bonus. I Lemvig har de dog modtaget en e-mail med tak og med reminder om, at de skal løfte i flok. I Tønder sørgede en chef for en ekstra flot julegave til personalet. På et plejecenter i Herlev måtte lederne kæmpe for at få penge til at invitere medarbejderne ud at spise. I Esbjerg var de så heldige, at der blev plantet et træ i byen og i Guldborgsund fik de et glas æblemost, en flødebolle og en pose energikiks, så de havde energi til at klare opgaven. Men alt dette er lokale aftaler og ikke en bonus fra kommunen.

Det står altså klart, at der er en skævvridning i værdsættelsen af landets plejepersonale. Også mellem statsligt og kommunalt ansatte. Nogen får, andre ikke og dem, som er forbigået, føler sig uretfærdigt behandlet og kan slet ikke forstå logikken i den forskelsbehandling. Hvis alle fik og tilmed fik det samme, stort eller småt, ville alle føle sig værdsat og set.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments

Konkurrence

Jeanette-Din-Plejesektor

VIND et 1:1 sparringsforløb

Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.

Konkurrencen slutter om: