Hanne Vævers niche er ”Abort”. Det valgte hun tidligt i sin ansættelse. Det betyder, at hun har støttesamtaler med kvinder, som vælger en frivillig abort. Det er lovbestemt, at kvinderne skal tilbydes to samtaler før aborten og to samtaler efter. Hanne ønskede mere faglighed bag samtalerne og spurgte sin leder om hun måtte tage uddannelsen til sorgrådgiver.
Det er et krav i forbindelse med uddannelse at finde på et nyt tiltag til sin afdeling og implementere det i afdelingen. Det har fra starten undret Hanne, at det kun er kvinder med frivillig abort, som får tilbudt samtaler. Det blev derfor hendes projekt, at kvinder med ufrivillig abort, også skulle tilbydes samtaler..
To kurser inden for sorgrådgivning
I sommeren 2019 bliver Hanne Væver ansat som sygeplejerske på afdeling for Gynækologi, Graviditet og Fødsel på Hjørring sygehus. Hun har tre små børn, så arbejdstiderne passer perfekt for hende. Det første år arbejder hun i alle tre regi for at finde ud af, hvad hun helst vil. På afdelingen har personalet mulighed for at vælge niche, og Hanne vælger abort som sin. Det varetager hun sammen med en kollega.
Hanne arbejder primært i sygeplejeambulatoriet, men også på operationsgangen og på fødeafdelingen. I Ambulatoriet har hun samtaler med kvinder, som har valgt en frivillig abort. Hanne fortæller:
”Selvom det er en frivillig abort, kan det sagtens være forbundet med stor sorg.”
Hanne savner faglighed i samtalerne og spørger sin leder om hun må uddanne sig til sorgrådgiver. Det får hun grønt lys til og begynder i foråret 2022 på ”Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis”. I efteråret bliver det også til ”Sorgrådgivning – udvikling, formidling og forankring af viden.” Den 29. november 2022 kan Hanne Væver skrive Sorgrådgiver på sit cv.
Begge kurser bliver udbudt på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, og hører under Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse.
Kvinder med ufrivillig abort får ikke tilbudt noget som helst
Sorgrådgiver, Hanne Væver
Kvalitetsprisen i Nordjylland
I forbindelse med ekstra uddannelse, skal medarbejderen finde på et projekt, som skal implementeres i afdelingen. Det var nemt for Hanne. Siden hun startede på afdelingen, har hun undret sig over, at det kun er kvinder, der vælger en frivillig abort, som får tilbudt støttesamtaler. Hanne siger:
”Kvinder med ufrivillig abort får ikke tilbudt noget som helst.”
Sygeplejersken oplyser, at cirka 20% af alle graviditeter går til grunde. Det er derfor normalt med en ufrivillig abort. Hun fortæller:
”Det virker som om det bare handler om «Bedre held næste gang,» men at miste en ønsket graviditet er hårdt for kvinderne.»
Hannes projekt bliver derfor, at kvinder med ufrivillig abort også får tilbudt samtaler. Hanne skriver om det på uddannelsen og begynder samtidig at udvikle projektet på afdelingen. Sorgrådgiveren siger med stolthed:
”Mit projekt har vundet kvalitetsprisen i Nordjylland.”
Projektet kører stadig, hvor Hanne fungerer som projektansvarlig. Hun kører det sammen med to kolleger; uddannelses- & udviklingsansvarlig sygeplejerske og en sygeplejerske fra Forskningsenheden.
Tager fritiden i brug
Sygeplejersken møder kvinderne i ambulatoriet. De bliver spurgt om de ønsker at deltage i projektet. Ved et ja, får de tilsendt et spørgeskema i deres e-boks, hvor de skal svare på følgende spørgsmål:
- Hvordan har du mistet?
- Hvordan har du det?
- Hvor har du søgt information?
- Savner du et støtte-tilbud?
Hanne Væver fortæller:
”Vi har brug for evidens på, at de ønsker et tilbud.”
Indtil videre har 22 kvinder svaret ja.
Næste skridt er, at kvinderne bliver inviteret til en gruppedebat på maksimalt fem kvinder i hver gruppe. Her skal de svare på, hvad de ønsker og hvordan tilbuddet skal se ud. Hanne fortæller:
”De er selv med til at forme tilbuddet. Vi ved endnu ikke om vi skal tilbyde dem samtaler eller en anden form for støttetilbud”
Desværre får Hanne kun to dage om måneden til ”administrativ tid,” – som blandt andet går til
projektet. Resten af den tid hun bruger på det, bliver som ekstra tid:
“Jeg får løn for de ekstra timer jeg bruger på projektet.”
Hanne arbejder i forvejen 37 timer om ugen, men brænder virkelig for projektet, og bruger gerne de ekstra timer.
I 2004 modtog Hjørring Sygehus en arv på 760.000 kr. fra Lis Harriet Hansen og Hans Ulrik Hansen. Deres ønske var, at midlerne skulle understøtte hospitalets kvalitetsudvikling, til gode for patienterne.
Arven kan anvendes til støtte for kvalitetsudvikling, relateret til hospitalets kerneydelser i de kliniske og parakliniske specialer, fortrinsvis på Hjørring matrikel. Kvalitetsprisen uddeles 1 gang årligt som belønning for en særlig indsats på kvalitetsområdet. Prisen udgør hvert år 30.000 kr., som kan anvendes til hospitalsrelaterede formål til gavn for patienter eller personale.
Dronningens Fortjenstmedalje
Alle på afdelingen er blevet undervist af Hanne om sorg. Sygeplejersker, læger og jordemødre. Hun har undervist i teorien bag sorg, men særligt om den sorg, som er relateret til deres afdeling. Hanne fortæller:
“Vi skal turde, at være i det her rum, hvor alt pludselig står stille. Det rum er ikke sjovt at stå i for nogen.”
Hun siger videre:
“Tit er det ikke engang nødvendigt at sige noget. Mange er bange for at sige noget forkert, men man kan næsten ikke sige noget forkert. Kvinderne har lige oplevet det værste, der kan ske for dem.”
Sorgrådgiveren synes, at hendes kolleger har taget rigtig godt imod hendes viden og oplever også, at de spørger hende til råds, når de er i tvivl om noget. Hanne Væver er i det hele taget meget begejstret for sin arbejdsplads. Der er mange kompetencer i spil, alle er åbne for nyt, både nye kolleger og ny viden, og hun har aldrig oplevet, at blive mødt med “Vi plejer at gøre sådan og sådan,” eller “Vi har altid gjort sådan og sådan.”
Hanne regner med at blive på afdelingen. Hun slutter af med stolthed i stemmen:
“Syv af mine kolleger har fået Dronningens 40 års medalje inden for fem år – det er en afdeling, hvor man bliver.”