I mere end tyve år har eksperter forudset de rekrutteringsproblemer, som plejesektoren lider under i dag. Stillinger står ubesatte hen, ufaglært personale bliver brugt i stor stil og vikarbureauerne må melde om udsolgt. I Center for Rehabilitering og Akutpleje i Københavns Kommune bruger de årligt et tocifret millionbeløb på vikarer
Eksterne vikarer er en fast del af hverdagen i plejesektoren og andelen af vikarer stiger. Selvom det faste personale er taknemmelige for hjælpen, skaber det samtidig en voldsom frustration fordi de skal fortælle de samme ting igen og igen. Brugen af vikarer gør, at kvaliteten i plejen falder. Eksterne vikarer kender ikke rutinerne og koster langt mere end fastansatte.
Manglen på sygeplejersker, SSA´er og SSH´er bliver større i fremtiden. Andelen af ældre stiger og de borgere, som skal have hjælp i kommunerne, bliver dårligere og dårligere.
I over tyve år har eksperter forudset den mangel på personale, som i høj grad har ramt plejesektoren og som er på manges læber i øjeblikket. Viden, som politikere og embedsfolk har siddet overhørig.
Tocifret millionbeløb årligt på vikarer
Jens Jørgen Lemvig er Centerchef i Center for Rehabilitering og Akutpleje i Københavns Kommune. Han bliver dagligt konfronteret med konsekvensen af, at der mangler personale i plejesektoren. Centret er også nødt til at bruge eksterne vikarer. Og de mangler meget fast personale. Jens Jørgen Lemvig fortæller:
”Vi bruger årligt et tocifret millionbeløb på eksterne vikarer. Det svarer til en 50-70 fuldtidsansatte sygeplejersker for de penge, som vi bruger på eksterne vikarer. Og så vil jeg oveni købet kunne tilbyde dem en god løn,”
han siger videre:
” Antallet af ledige stillinger i vores organisation er svært at sætte et præcis antal på. Hvis vi laver en beregning med, at vi skal være selvdækkende uden at bruge afløsere og vikarer, ligger det på omkring 50 medarbejdere.”
I forlængelse heraf, fortæller han:
”Det er trættende for det faste personale, at de hver dag skal fortælle, hvor skyllerummet er og hvor hjertestarten står, fordi der kommer nye vikarer. Personalet er taknemmelige for hjælpen, men også frustrerede – og så fjerner det fokus fra vores kerneopgave, som er vores borgere.”
Jens Jørgen Lemvig er headhuntet til stillingen og bliver, efter et par måneder som konstitueret centerchef, fastansat den 1. juni i år. Han er derfor ny leder på stedet og arbejder på at få styr på detaljer og det store overblik.
Han er fuldt bevidst om, at de overlever hverdagen på centret ved at bruge eksterne vikarer. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, har de kun få faste afløsere ansat og ufaglærte er udelukket. På Center for Rehabilitering og Akutpleje har de meget komplekse borgere, som kræver faglært personale.
Privatansatte vikarer
I 2021 tager Jens Jørgen Lemvig en masteruddannelse i Offentlig Ledelse. Efter at have været i Grønland, opstår interessen for brugen af vikarer og da han skal skrive sit speciale, er valget let. Han vil skrive om brugen af privatansatte vikarer og bore ned i, hvorfor det fortsætter.
Han finder blandt andet ud af, at ”manglen på sundhedspersonale stiger og stiger og vikarbureauernes vækst øges.”
Antal af solgte vikartimer er øget voldsomt i perioden 2012-2019:
- 1.054.185 solgte sygeplejersker i 2012 til 1.649.488 i 2019 – en øgning på 56,5%
- 1.743.252 solgte SSA´er i 2012 til 2.778.773 i 2019 – en øgning på 59,5%
- 1.918.592 solgte SSH´er i 2012 til 3.816.729 i 2019 – en øgning på 98,8%
Kilde: Masterspecialet: “Privatansatte vikarer i det offentlige sundhedsvæsen! Hvorfor fortsætter det?” Skrevet af Jens Jørgen Lemvig
I dag bliver alle behandlet
En del af rekrutteringsproblematikken mener Jens Jørgen Lemvig også skyldes udviklingen. Andelen af ældre stiger og der bliver flere komplekse borgere, som kræver mere behandling. Centerchefen pointerer:
” For et par generationer siden, var tiden en anden og folks sygdomme blev nødvendigvis ikke opdaget før det var for sent. Ofte kendte man ikke til dem. I dag kender vi sygdommene og vi har fundet behandlinger til dem. Det betyder, at alle bliver behandlet i dag, men også i længere tid,”
han siger videre:
”Vi får flere komplekse borgere, også ud i kommunerne og i dag har vi mange flere sundhedsopgaver. Jo flere opgaver vi har, jo flere har vi brug for til at behandle og pleje borgerne.”
Han mener politikerne har overhørt de signaler, som eksperter har forudset de seneste tyve år. Signaler, som han mener politikerne stadig vælger at overhøre. Da Jens Jørgen Lemvig startede sit masterspeciale ”Privatansatte vikarer i det offentlige sundhedsvæsen! Hvorfor fortsætter det?” opdager han hurtigt, hvor meget litteratur, der allerede findes på området:
”Det væltede ind med ekspertudsagn. Der er lavet et hav af undersøgelser på området om, hvordan fremtiden ville se ud,”
han siger hovedrystende videre:
”Det er uhyggeligt, at ingen har gjort noget ved den viden, som eksperterne har fundet frem til. Jeg bliver virkelig provokeret af det. Embedsfolk, som ellers er ansat til at være opmærksomme på samfundstendenser i fremtiden. Hvad er de der så for, hvis det ikke er for at føre viden ud i praksis?”
Der står blandt andet i et citat fra specialet:
”Ovenstående citater er kun en lille del af mange siders bekymrende undersøgelser og forskning på vikarproblematikken, som er udarbejdet i perioden fra 2000 til 2021.”
Centerchefen mener at en del af de rekrutteringsproblemer, som han dagligt bliver konfronteret med, kunne være undgået, hvis politikerne og embedsfolkene havde handlet på eksperternes viden. Han mener, at plejesektoren går en katastrofal fremtid i møde, hvis politikerne og embedsfolkene ikke øjeblikkeligt skrider til handling. Centerchefen påpeger:
”Det er letlæselige dokumenter. Selv jeg kan forstå dem.”
Helt overordnet mener Jens Jørgen Lemvig, at hovedansvaret for de rekrutteringsproblemer vi ser i dag, ligger hos politikerne. Det er dem, som har midlerne, som personalet skal bruge til at drive værket i landets plejesektor.
Mangler at dække næsten 200 vagter
I Center for Rehabilitering og Akutpleje har de plads til 189 borgere. Centret er fordelt på to matrikler med fire afdelinger på hver. De har 320 medarbejdere, heriblandt fire vagtplanlæggere. To på Vigerslevvej i Valby og to i Bystævneparken i Brønshøj. Vagtplanlæggerne har det fulde overblik over kompetencefordelingen. Det vil sige, hvor mange sygeplejersker og sosu-assistenter, der er på vagt, hvilke afdelinger de har vagt på og hvor meget personale, der mangler det næste døgn. Men også de næste par uger. Det er derfor også vagtplanlæggerne, som har kontakt med vikarbureauerne, for at få dækket hullerne. Indimellem er hullerne så store, at de bare er taknemmelige for at få et navn. Så er næste døgn i det mindste reddet.
Ofte mangler der næsten 200 vagter at blive dækket en uge frem. Vagter, som vikarbureauerne skal hjælpe med. Men nogle gange må også bureauerne melde pas. Så bliver det faste personale spurgt om de vil tage en ekstra vagt, eller en dobbeltvagt, eller blive fire timer efter dagvagten og så kan nattevagten møde fire timer tidligere ind. De fastansatte er meget fleksible med vagtplanlægningen. Mange er også stoppet, fordi de ikke kan klare den form for arbejdsdag og arbejdspres mere.
Vi er i frit fald og færgen synker
Manglen på personale er omfattende og alvorlig. Det er ikke bare i øjeblikket eller bare lidt, som det ofte bliver fremlagt i medierne. Det rækker også længere end at 28% færre har søgt på sygeplejestudiet i år. Færgen er ved at synke. En tilstand, som er blevet værre & værre over årene.
Jens Jørgen Lemvig er bevidst om de massive problemer og siger brødebetynget:
”Jeg hader at sige det – og jeg plejer ellers at være loyal – men jeg har et center jeg skal redde. Når en færge er ved at synke, kan du kun redde dig selv. Måske også lige dine allernærmeste.”
Med en blanding af ærgrelse, men også beslutsomhed siger han:
”Med den store mangel, kan jeg ikke tænke på, at jeg stjæler fra sygehusene eller fra andre. Vi er i frit fald. Hele det danske sundhedsvæsen er i frit fald. Vi kan kun sørge for at redde os selv.”
Omkring udenlandsk arbejdskraft, er centerchefen klar i sin udmelding:
”Nej, det er bestemt ikke løsningen. Danmark er et rigt land og vi skal ikke tage fra de fattige for selv at have,”
han slutter:
”Det ville jeg slet ikke have samvittighed til. Alle andre mangler også og vi skal ikke begynde at tilbyde de fattige en masse gode aftaler. Så stjæler vi fra dem. Vi må løse vores problemer selv i Danmark.”
Hvordan rekrutteringsproblematikken skal løses, er uvis, men en ting er sikkert. Der skal øjeblikkelig handling til, hvis færgen ikke skal synke helt.
Navn: Jens Jørgen Fragtrup Lemvig
- 1991: Færdiguddannet sygeplejerske, Viborg sygeplejeskole
- Rejser til Nordnorge med ægtefælle, da det er svært at få job i Danmark – arbejder som basissygeplejerske
- Rejser tilbage til Danmark et år efter og starter på Intensiv afdeling – var der 2-3 år
- Anæstesi-specialet – både som basis- og specialuddannet sygeplejerske. Og som afdelingssygeplejerske. Arbejder der i 18 år
- Oversygeplejerske – Aalborg, Thisted og Nykøbing
- HR-chef
- 2007: Rejser til Grønland
- 2012: Diplomuddannelse i ledelse
- Arbejder et par år som vikar
- 2015 Konsulent og underviser i Grønland – er der i tre år
- Får job som leder i Brøndby/Hvidovre kommune. Skal være med til at etablere og iværksætte akutteamet
- Bliver Centerleder i Brøndby kommune, men skifter hurtigt til Københavns kommune
- 2021: Bliver ansat som forstander på plejehjemmet Verdis Have d. 1. december
- Årsskiftet 2021-2022: Færdiggør Masteruddannelse i Offentlig ledelse
- 2022: Bliver konstitueret Centerchef i Center for Rehabilitering og Akutpleje i Københavns kommune den 1. marts
- 2022: Fastansat som Centerchef den 1. juni
Godt skrevet og tak for at ordet ‘ varme hænder’ ikker bliver brugt.
Så godt skrevet????
Hej.
Der skal være fokus på arbejdsvilkår. Hvorfor vælger en del at arbejde som vikar?.Fordi de får en lidt højere løn, skal ikke arbejde hveranden weekend, have 5 arbejds helligdage på et år.
Genial artikel. Det lille filmklip siger, så meget på lidt tid.
Håber at den er formidlet videre til dem med indflydelse.