v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
Både regionale og kommunale interne vikarkorps, samt eksterne vikarbureauer har svært ved at dække vagtbehovet hos deres kunder. Alle melder om problemer med at rekruttere arbejdskraft, alle taler om den store sygeplejemangel. Det går ud over det fastansatte personale, som jævnligt bliver pålagt ekstra vagter. Kreativitet er blevet en fast følgesvend for vagtplanlæggerne.
Vagtplanlægningen er en belastende og stressende opgave for afdelingssygeplejerske og souschef på N61 på Sjællands Universitets hospital, Roskilde. Inden de får lov til at bestille vikarer, er der en hel proces de skal igennem. Hver gang:
Er der vagter vi kan bytte rundt på? Kan nogen tage ekstra vagter? Kan nogen blive længere i vagt? Kan de hjælpe fra det andet afsnit? Kan de hjælpe fra andre afdelinger på sygehuset?
Når mulighederne er afdækket, skal de dokumentere over for sygehusledelsen, hvor mange patienter de har i afdelingen, hvor meget personale, der er på arbejde og hvilke kompetencer de har til rådighed i en vagt.
Det er en stor opgave, som trækker mange ressourcer.
Birgitte Mortensen er oversygeplejerske i neurologisk regi på Sjællands Universitets hospital, Roskilde. Det har hun været i ni år. Oversygeplejersken fortæller, hvor vanskeligt det er at få vagtplanen til at hænge sammen. På nuværende tidspunkt er otte sygeplejersker på barsel, bare på N61, som er sengeafsnittet med diagnoser som Parkinssons sygdom, sclerose og hjernetumorer. De har sygemeldinger, som er belastningsreaktioner på grund af travlhed. Og så er det generelt set svært at rekruttere nyt personale. De mærker også i neurologisk regi, at der er stor sygeplejemangel. Disse faktorer tilsammen danner et stort hul, som gør det svært at få tingene til at hænge sammen.
Når hele forprocessen er afprøvet og sygehusledelsen giver N61 lov til at bestille vikarer, bliver det til en uge ad gangen, maksimalt 10 dage.
”Det er svært at se en uge frem i tiden,”
fortæller Birgitte Mortensen.
”Vi har prøvet at lægge vagter ud fra dag til dag, men det er op ad bakke. Så får vi ingenting dækket.”
De benytter både det interne vikarkorps og de eksterne vikarbureauer. I de to neurologiske sengeafsnit på Sjællands Universitets hospital, Roskilde, har de brug for at få dækket cirka 20 vagter om ugen. Vagter, som de langt fra altid får dækket.
Vikarer udgør en fleksibel arbejdsstyrke, som altid står stand-by til at besætte stillinger i kortere tidsrum. En historisk mangel på sundhedspersonale har medført, at antallet af vikarer er steget de sidste tyve år.
Regionale korps:
Oprettet af regionen og dækker vagter på sygehuse og psykiatriområdet.
Danmark er delt op i fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midt og Nordjylland
Kommunale korps:
Oprettet af kommunen og dækker vagter i hjemmeplejen, plejehjem, rehabilitering og hospice
Danmark har 98 kommuner
Eksterne vikarbureauer:
Også kaldet private vikarbureauer, da de er oprettet af privatpersoner og har en anden form for overenskomst end de interne.
De eksterne vikarbureauer dækker både i regionerne og kommunerne, samt psykiatrien.
I sommeren 2019 beslutter Region Sjælland igen at forsøge sig med et internt vikarkorps. Der er et politisk ønske om, at vikarforbruget skal ned. Der skal i stedet for sættes fokus på fastholdelse og kvalitet. Da korpset åbner den 1. oktober 2019, lukker de samtidig ned for al brug af eksterne bureauer. Camilla Kirstine Pedersen, som er leder af Region Sjællands interne vikarkorps, bliver ansat tre måneder før korpset åbner:
”Direktionen i Region Sjælland nedsætter dette korps. Det er forsøgt tidligere, men denne gang går man all in på det. Det betyder at det bliver systematiseret. Alle sygeplejefaglige vicedirektører på regionens sygehuse indgår i en projektgruppe. Og så går forarbejdet med at afdække behov, struktur og formål i gang.”
Camilla husker:
”Det var en fantastisk proces.”
Med et internt vikarkorps er der mulighed for at forme og justere det løbende og hele tiden ændre strukturen efter behov.
Korpset har tilknyttet 530-540 vikarer. Flest social- og sundhedsassistenter, men også sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere. De dækker vagter på regionens syv sygehuse og hele psykiatriområdet.
Normalt får korpset omkring 2.750 vagter ind til dækning om måneden. Under corona-pandemien har de været helt oppe på 3.700. Camilla Kirstine Pedersen fortæller, at de slet ikke kan dække alle vagter. Ligesom resten af Danmark, har de svært ved at rekruttere arbejdskraft. Det er særligt slemt på sygeplejesiden.
Det er helt i tråd med den oplevelse oversygeplejerske Birgitte Mortensen har:
«Det interne vikarkorps har svært ved at dække vores vagter. Særligt sygeplejersker.”
SOS Vikar har på nuværende tidspunkt cirka 3.000 vikarer tilknyttet, som dækker vagter i hele Danmark. Et tal, som varierer fra uge til uge. Lene Hansen, som ejer halvdelen af vikarbureauet, fortæller, at de dagligt dækker i omegnen af 250 vagter hos deres kunder. De dækker primært vagter i kommunerne, som er hjemmeplejen og plejehjemmene, men også på sygehusene:
”Antallet af kunder varierer. De kontrakter vi indgår, er på to eller fire år ad gangen. Herefter skal opgaven udbydes igen. Vi har blandt andet lige indgået kontrakt med en kommune i Midtjylland og så har vi en kontrakt i Nordjylland. Indtil for nyligt havde vi flere kontrakter i Midtjylland.”
Lene Hansen fortsætter:
”Lige nu har vi flest kontrakter på Sjælland. På et tidspunkt dækkede vi hele Fyn, men det gør vi ikke mere. Det varierer meget, da vikarydelser er en udbudsvare, på lige fod med andre indkøb i det offentlige”
SOS Vikar har eksisteret siden 1999. Lene Hansen bliver ansat i 2003 som personalekonsulent og i 2010 køber hun en fjerdedel af bureauet. I 2015 overtager Lene Hansen fuldgyldigt SOS Vikar, sammen med Dorte Thomsen. De to har drevet bureauet siden. Lene er tiltrukket af det dynamiske liv, vikarbureauerne står for. Hun føler, at hun er med til at løse gode, samfundsmæssige opgaver og synes det er ærgerligt, hvis det skal gå tabt.
SOS Vikar bruger kun faglært personale. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Der er stadig få sygehjælpere og plejehjemsassistenter tilbage.
Indehaveren tilslutter sig oplevelsen af at have svært ved at rekruttere arbejdskraft:
”Vi kan overhovedet ikke dække alle vagter. I gennemsnit dækker vi 75% af de vagter vi bliver spurgt om. Havde du spurgt mig for fire år siden, havde det heddet 95%.”
Om årsagen til den store forskel, siger Lene Hansen:
”Der er et enormt behov. Vi er på vej ud af en pandemi, som har rykket grænser. Flere vikarer blev podere i stedet for. Det samme skete for kommunerne, som derfor har store problemer med vagtplanlægningen.”
Om det kun skyldes pandemien kan Lene Hansen ikke sige med sikkerhed, men drister sig alligevel:
”Den har haft stor indflydelse. Sundhedsvæsenet bliver gransket og der bliver analyseret meget på arbejdsvilkår og det, der tilbydes på en arbejdsplads i sundhedsvæsenet. Jeg kan ikke sige om det får nogen til at søge ud af deres fag. Det gør det med stor sandsynlighed.”
Om Lene er bekymret for om vikarbureauer en dag bliver tvunget til at lukke ned, siger hun tænksomt:
”Jo, det er jeg og tanken melder sig da. Vi er underlagt mange politiske beslutninger. Ofte er det sådan, at når en dør lukker sig et sted, åbner en ny dør sig et andet sted. Da jeg som nyuddannet sygeplejerske havde en vikarvagt i 1991, troede flere at vikarlivet kun ville leve ganske kort tid.”
Selvom Lene godt kan være bange for at vilkårene for at drive et vikarbureau ændrer sig så meget, at de må lukke ned, føler hun tryghed i at det nok ikke sker fra den ene dag til den anden.
Det er uvist, hvor mange vikarbureauer og -korps, der findes i Danmark. Dansk sygeplejeråd (DSR) har meldt tilbage, at de i alt forhandler overenskomst med 57 private bureauer. Der findes dog også bureauer, de ikke forhandler med. Fagforeningen af offentlig ansatte (FOA) forhandler også overenskomst med et tilsvarende antal private bureauer, dog uden de har et konkret antal.
Hverken Kommunernes Landsforening (KL), som forhandler overenskomst for samtlige af de kommunale korps, samt Danske Regioner, som forhandler overenskomst for samtlige regionale korps, har overblik over, hvor mange offentlige korps, der findes.
Det kan dog nævnes, at der blandt andet er kommunale korps på Lolland, i Brøndby, Odder, Fredericia, Hillerød og et nyt korps ser dagens lys d. 1. april 2022 i Haderslev. I Region Sjælland har de valgt kun at have ét korps, som dækker hele regionen, hvorimod der er flere interne korps i Region Hovedstaden.
Aalborgs kommunale vikarkorps, AK Vikar, har eksisteret i mere end 18 år. De har tilknyttet i alt 58 vikarer. 15 fastansatte og 43 timelønsansatte. En tredjedel er social- og sundhedsassistenter, to tredjedele social- og sundhedshjælpere. Det har ikke været muligt for korpset at rekruttere sygeplejersker. Indtil videre.
Kent Gram er leder af korpset og har været ansat i to og et halvt år. Han oplyser, at de servicerer ældreområdet, hvilket betyder, at de dækker vagter i kommunens 12 hjemmeplejegrupper og på 39 plejehjem.
Også Kent Gram kan nikke genkendende til, at det er svært med rekrutteringen. Kommunens kunder er klar over, at AK Vikar mangler sygeplejersker, så derfor må de eksterne bureauer træde til når behovet opstår.
Dog, siger Kent Gram, har de en enkelt sygeplejerske ansat. En tidligere ansat, som ellers er gået på pension. Men ligesom resten af Danmark har fundet kreativiteten frem, med hensyn til at finde hænder, benytter Aalborg kommune pensionister og efterlønnere, som tidligere har arbejdet i faget.
Kent Gram smiler stort:
”Det er til fælles glæde, både for kunderne og for de tidligere ansatte.”
Også oversygeplejerske Birgitte Mortensen fra neurologisk regi på Sjællands Universitets hospital, Roskilde, kan fortælle, at de for nyligt er begyndt at bruge ”runnere”. Et tiltag, som skal hjælpe det faglærte personale på de to sengeafsnit, N61 og N80:
”Det er studerende som har afsluttet gymnasiet og venter på at starte på en videregående uddannelse. De laver forefaldende arbejde som at fylde op i skabene, lave saftevand og følge en patient til toilettet.”
Om det kan erstatte en faglært, er oversygeplejersken dog ikke i tvivl om:
”Det kan de ikke, men ”runnerne” er en stor hjælp. De kan lave opgaver som de faglærte ellers skulle varetage og på den måde kan personalet bedre rette fokus på de patientrelaterede opgaver.”
Tidligere dækkede korpset i Aalborg kommune både dag-til-dag-vagter og længerevarende vikariater. De fandt ud af, at der blev brugt for mange ressourcer på den måde, så i dag prioriterer de dag-til-dag-vagterne. På den måde hjælper de kommunens kunder bedst. Dog kan de godt være med til at dække vagter op til cirka en uge.
Helt tilbage til starten af dette årtusinde forudsagde flere sundhedsprofessorer, at der ville blive et massivt rekrutteringsproblem og at der i 2020 ville mangle uddannede sundhedspersoner.
Forstander på plejehjemmet, Verdis Have, Jens Jørgen Lemvig, færdiggjorde sit Masterspeciale i Offentlig Ledelse ”Privatansatte vikarer i det offentlige sundhedsvæsen!” i slutningen af december 2021. Han har undersøgt brugen af vikarbureauer og undrer sig over, hvor politikerne er henne:
”Der ligger tonsvis af dokumentation og prognoser fra sundhedsprofessorer på, at der ville opstå de her rekrutteringsproblemer, at der ville mangle uddannet personale,”
Og hans undren fortsætter:
”Det er som om det kommer som en overraskelse for dem, men det er dem, som skal løse de her problemer. De skal være med at skabe uddannelsespladser og få skabt nogen gode lønninger, så vi kan fastholde det nuværende personale og få flere uddannet.”
En del af forstanderens masterspeciale var en spørgeskemaundersøgelse. Han fik over 300 svar tilbage og langt over halvdelen af svarene beskriver, hvor store udfordringer lederne i plejesektoren har med at rekruttere personale, og at hverken de interne eller eksterne bureauer kan dække vagtbehovet til fulde.
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
