v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
”Hvor der er vilje, er der vej” – er der et ordsprog, der hedder. Det stammer fra den danske flugtkonge, Carl August Lorentzen, som i 1949 havde efterladt en seddel i det fængsel han sad i, med netop de ord. Og det er lige præcis det de fire modne sygeplejersker i denne artikel er udstyret med. En jernvilje til at gennemføre sygeplejestudiet. I stedet for at finde begrænsningerne, fandt de alle fire mulighederne – og de var alle 45 år eller ældre da de påbegynder studiet
Hjemme hos Nina Gulddal og hendes mand, har det været Nina, som passede børnene, mens manden gik på arbejde. Da børnene blev ældre og stort set fløjet fra reden, syntes Nina hun skulle ud og lave noget spændende:
“Jeg elsker viden og nye ting. Jeg er nok en urolig sjæl,”
Hun har siddet i Byrådet og blev den vej headhuntet til en stilling som planlægger i Faxe kommune. Nina var vant til at have mange bolde i luften og de mente, at stillingen var lige noget for hende. Det blev bogstaveligt talt startskuddet til den karriere, som Nina Gulddal bevæger sig rundt i, som havde hun været i den hele sit liv.
Nina havde ikke de store betænkligheder inden hun gik i gang med studie:
“Det er næsten lige som Pippi,”
griner Nina stort, og fortsætter den velkendte sætning:
“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt,”
og slutter:
“Det kan jo kun gå galt. Vi har kun ét liv.”
Efter Nina er blevet færdiguddannet sygeplejerske, har der været fart på karrieren. Hun har arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling både i Hvidvore og Køge. Hun har været ansat i Akutmodtagelsen i Slagelse og på Sjællands universitetshospital i Køge og Roskilde og inden hendes nuværende stilling, var hun en måned i Norge:
“Det havde jeg lovet mig selv jeg skulle.”
Nina Gulddal har kæmpe mod på livet og på spørgsmålet om hun har mod på at prøve at arbejde andre steder, siger hun:
“Ja, det har jeg. Der er så meget jeg gerne vil nå. At undervise og give viden videre kan også være en mulighed.”
Dog synes Nina hun er blevet for gammel til at læse videre. Havde hun været yngre, ville hun enten læse til læge eller til anæstesisygeplejerske.
Et besøg hos steddatteren i Maastrict bliver vendepunktet for Jane Steneman. Stedatteren er på praktikophold i Holland og spørger Jane og hendes mand, om de er på rette hylde. Jane fortæller, at hendes ungdomsdrøm var at blive sygeplejerske. På vej hjem i bilen, prikker Janes mand til hende. Han synes hun skal forfølge drømmen. Jane har været dagplejemor i 15 år. Kort tid efter siger Jane sit job op og sætter sit hus til salg. Hun bor alligevel i sin mands hus. Jane plejer altid at have en Plan B. Det har hun ikke da hun søger ind på sygeplejestudiet.
Jane starter på sygeplejestudiet i februar 2016 – hun er 49 år.
På grund af sin alder, tænker Jane Steneman at hun kun vil søge optagelse denne ene gang:
”Jeg ville give det ét skud og søgte bredt. Jeg søgte i 1½ times kørsel rundt på Fyn og Jylland,”
fortæller Jane, som bor i Harndrup på Fyn.
”Jeg kom ind i Horsens. Det tager mellem én og halvanden time. Jeg pendlede frem og tilbage – hver dag. Det åd en masse gode timer”
Selvom transporttiden var lang, og Jane godt kunne have søgt om overflytning til en anden skole, ønskede hun at blive i sin klasse:
”Jeg var meget glad for min klasse. Der var lige meget plads til den 19-årige, som aldrig havde haft en kæreste, til mig med min baggrund og som var totalt IT-handicappet.”
I Enheden for Tjenesterelateret PTSD i Aalborg arbejder Kim Bonde. Drømmejobbet, som Kim har haft i et halvt års tid. Kim er i dag 51 år og har været sygeplejerske i tre år. Psykiatrien har altid interesseret ham.
Kims forældre har været plejere hele hans liv. Det ligger derfor lige til højrebenet, at Kim også skal den vej, men det bliver i stedet for en karriere inden for Forsvaret. Da han skifter spor, bliver han social- og sundhedsassistent (SSA).
Kim har længe haft en drøm om at blive sygeplejerske. Da han erfarer, at han kan læse til sygeplejerske via e-learning på Aarhus sygeplejeskole, slår han til:
”Jeg har været SSA siden 1997. Som faggruppe er vi mere eller mindre på vej ud af sygehusene,”
han fortsætter:
”Jeg tror nu ikke vi bliver fyret, men jeg har aldrig brudt mig om at være stavnsbundet og så er der større muligheder – jobmæssigt – som sygeplejerske.”
Han bor i Aalborg på det tidspunkt og pendler de dage, hvor der er fysisk undervisning på skolen. Da Kim starter på studiet i september 2015 er han 45 år.
Lene Christensen er også tidligere SSA´er. Den afdeling hun arbejdede på skulle fusionere med en anden. Her møder Lene en SSA-kollega, som er startet på sygeplejestudiet og bliver inspireret. Efter 19 år som SSA og 10 år på den samme sygehusafdeling, går Lene Christensen til sin leder og hører om hun også kan komme på uddannelse. Det kan hun godt.
Uden gymnasial baggrund, må Lene starte med Sygeplejepakken på VUC (Voksen Uddannelses Center). En 1-årig uddannelse, som forbereder den studerende til sygeplejestudiet:
”Det blev virkelig en øjenåbner for mig. Her prøvede jeg, hvad det vil sige at studere. Vi havde dansk, engelsk, samfundsfag og biologi.”
Lene Christensen kan godt lide den forbindelse, der er mellem mennesker og som sygeplejerske får hun mulighed for at højne sin faglighed. Hun gør en forskel for de mennesker hun arbejder med. For Lene er det forbundet med identitet at være sygeplejerske.
Efter mange år som SSA vil hun gå ned i løn og må spørge sig selv om hun virkelig vil det her. Svaret er let: Ja, det vil hun. Da Lene påbegynder studiet i september 2015, er hun 46 år. At være moden studerende, ser Lene kun som en fordel:
”Det her er min helt egen beslutning. Den er truffet ud fra, hvad jeg virkelig gerne selv vil. Som ældre studerende er jeg mere fokuseret. Jeg kommer forberedt til undervisningen, har en større modenhed og tager ikke en ekstra sygedag”
For Lene var det en fantastisk og vild oplevelse at blive optaget på sygeplejestudiet.
Både Kim Bonde og Lene Christensen oplever, at der udelukkende bliver søgt efter sygeplejersker i jobannoncerne. Lene fortæller også, at der har været en fyringsrunde på hendes arbejdsplads, hvor det gik ud over SSA´erne. Begge mener, at der er større og bredere jobmuligheder med en sygeplejeuddannelse i bagagen. Kim Bonde har blandt andet fået det job han har, fordi han er sygeplejerske. Lene fortæller noget tilsvarende:
”Jeg havde en drøm om at arbejde på hospice. Der er kun sygeplejersker ansat. I dag arbejder jeg i Dialyseafsnittet på Slagelse sygehus og der er også kun sygeplejersker ansat.”
Lene Christensen, Nina Gulddal og Kim Bonde har alle tre taget uddannelsen via e-learning.
På e-learning foregår det meste af undervisningen online, på digitale læringsplatforme, hvor den studerende kan læse tekster, se videoer, udarbejde opgaver, quizzer og øvelser. Både individuelt og i samarbejde med de andre studerende i projekt- og samarbejdsgrupper. På Slagelse sygeplejeskole har de to fysiske fremmødedage om måneden. Der får de studerende blandt andet hjertestopundervisning, som er obligatorisk inden de starter i praktikforløb.
Uddannelsen tager 3½ år, ligesom den ordinære sygeplejeuddannelse og praktikperioderne er de samme, som den ordinære uddannelse.
De tre sygeplejersker havde alle fuldtidsjobs under studiet.
Kim Bonde fortæller:
”Det lykkedes mig at lave en aftale med min afdelingssygeplejerske om, at jeg kunne arbejde fuldtid som nattevagt. Jeg arbejdede syv dage og havde syv dage fri. ”Det var ikke aktuelt for mig at være på SU.”
Om livet som studerende, fortæller Kim:
”En typisk dag for mig var, at jeg mødte i nattevagt. På afdelingen er der ro om natten, så jeg kunne bruge seks timer på mit studie der. Når jeg kom hjem om morgenen, loggede jeg på Skype, hvor jeg enten arbejdede med min studiegruppe eller fik undervisning fra skolen. Det sluttede omkring klokken 13, hvor jeg kunne gå i seng og sove til jeg skulle møde.”
Selvom Kim havde en fri hver anden uge, holdt han ikke fri:
Jeg fik indhentet noget søvn, men jeg tog en masse ekstra vagter, så jeg kunne tjene timer sammen til mine praktikker.”
Kim husker tiden som sjov, men også virkelig hård. Han synes han har givet afkald på alt i sit liv i den periode, hvor studiet stod på.
Også Nina Gulddal havde arbejde mens hun studerede til sygeplejerske:
”Da jeg blev færdig med SSA-uddannelsen, blev jeg ansat på Hvidovre hospital. Da jeg kom ind på sygeplejestudiet, fortsatte jeg med at arbejde på hospitalet. Jeg havde ikke råd til at være på SU.”
Lene Christensen arbejdede også mens hun læste til sygeplejerske. Hun mindes:
”Det var mit faste arbejde. Jeg var på afdelingen i 10 år og kendte specialet godt. Jeg følte mig tryg i det. Det gav plads til den læring, der var på studiet. Men jeg var flad da jeg var færdig.”
Ligesom Nina Gulddal mindes, at hun sad foran computeren kl. 1 om natten, for at se om hun var blevet optaget på sygeplejestudiet, husker Jane Steneman også tilbage:
”Min bonussøn havde også søgt ind på et studie. Han var kommet hjem til os og vi havde spist noget lækker mad og drukket et glas vin. Nu sad vi bare og ventede.”
Champagnen var også fundet frem.
«Det var midnat. Den aften fik han at vide han var blevet optaget, men der kom intet til mig. Jeg var virkelig depri og kiggede efter på alle de skoler, hvor jeg havde søgt.”
Jane følte sig som en dårlig stedmor, fordi hun ikke kunne glæde sig på sin bonussøns vegne. Champagnen forblev urørt. Men Jane var kommet ind:
”Halv ti næste formiddag tikker beskeden endelig ind: Du er optaget på sygeplejestudiet. Det var vildt”
Efter en næsten søvnløs nat, kan Jane Steneman se frem til at hun skal læse til sygeplejerske. Hun finder senere ud af, at Horsens sygeplejeskole ikke er med i det system, som sender svar ud til dem, som har søgt optagelse. De kører deres eget system.
De fire modne sygeplejerske mener alle sammen, at det har været hårdt at komme igennem studiet, men også enormt lærerigt. De synes alle, at de har fået langt flere kompetencer og også at det har udviklet dem personligt.
Det har dog ikke været helt omkostningsfrit.
I de 3½ år det tager at blive sygeplejerske, følte Kim Bonde kun det handlede om studiet. Det var nu okay, for han ville gerne have uddannelsen. Til gengæld er han efterfølgende blevet Bypass-opereret, sandsynligvis på grund af stress fra tiden med uddannelsen. Det afholder dog ikke Kim fra at have flere drømme om fremtiden. Han ved ikke om det bliver til mere uddannelse, men faglig udvikling vil han ikke afvise.
Når Lene Christensen ser tilbage, har det været 3½ år udelukkende med studie. Lene fortæller med et stort grin:
”Familien bakkede op mens jeg læste, men for et halvt års tid siden sagde de med et glimt i øjet, at det da vist ikke var meget andet end skole og arbejde.”
For Jane Steneman var en voldsom lønnedgang en faktor hun måtte forholde sig til:
”Som dagplejemor fik jeg 40.000 kr. om måneden. På SU fik jeg 5.941 kr. Det tog lige nogle måneder at vænne mig til, men det blev også hverdag. Med en god, stor køkkenhave gik det og det blev altid et ja tak til naboens frikadeller.”
Ingen af de fire modne sygeplejersker fortryder deres valg. Skulle det komme dertil igen, siger de alle med fast stemme, at det har været alt sliddet værd, de søvnløse nætter, den lange transport og 3½ år udelukkende med studie og arbejde. Hvis de skulle træffe valget i dag, ville de alle fire gøre det igen.
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
