Personalet er flinke til at lytte og tage en snak

Oprettet: 1. august 2022
Af: Jeanette P. B. Dalsgård
Elisabeth4

Efter en kortvarig indlæggelse på Køge Sygehus og en jungle af forvirrende mangler ved hjemkomst, har Elisabeth Sørensen nu genfundet roen på Akutpladserne i Næstved kommune

Subkutan kanyle, hvor Elisabeth Sørensen får morfin cirka seks gange i døgnet. Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Elisabeth Sørensen er 72 år og var for nyligt indlagt på Køge Sygehus. Her fik hun at vide, at hun har en ondartet kræftsvulst i halsen. Sygehuset har flere tilbud om stråler og kemo, men Elisabeth er for tynd og for svækket til det. Sondeernæring til opfedning vil de ikke give hende, da hun selv indtager kost. Elisabeth føler derfor hun har fået en ubarmhjertig dødsdom og er ofte ked af det og trænger til en snak. Al plejepersonale hun har mødt, har taget sig tiden til at snakke med hende.

Flinke til at lytte og tage en snak

De sidste fire uger har Elisabeth Sørensen været på Akutpladserne i Næstved kommune. Der er plads til 24 beboere. Akutpladserne bruges hovedsageligt til borgere, som udskrives fra sygehuset til videre behandling, eller direkte fra eget hjem, ved akut opstået sygdom. Det er kommunens tilbud til borgere, som har brug for rehabilitering, genoptræning eller speciel sygepleje.

 Elisabeth Sørensen er glad for sit ophold og synes personalet klarer det fantastisk:

”Alle ved jo, at personalet har travlt, men alligevel synes jeg, at de har været der når jeg er blevet ked af det, for det bliver man jo med mit forløb,”

siger Elisabeth snøftende, og med gråd i stemmen:

”De har haft tid til en snak og til at trøste mig og bare været der, når jeg har haft brug for det. Det betyder bare meget.”

Elisabeth Sørensen kan godt fornemme at personalet har travlt. Både hos personalet på akutpladserne og hos de hjemmehjælpere, som kommer hjemme hos hende. Hun siger dog, at personalet ikke kan gøre for travlheden og hun er imponeret over, hvor lidt de lader sig mærke med, hvor hurtigt de egentlig skal videre.

Elisabeth synes også, at personalet på akutpladserne er flinke til at kigge ind til hende jævnligt, for at høre om der er noget hun har brug for.

Forvirrende hjemkomst

Elisabeth Sørensen husker ikke så meget fra sin hjemkomst da hun blev udskrevet fra Køge sygehus. Kun, at det var meget forvirrende. Og at der manglede en masse ting. Som om kommunikationen var bristet mellem sygehuset og hjemmeplejen. Heldigvis er Elisabeths datter sygeplejerske og var til stor hjælp i det, som Elisabeth syntes var en jungle.

Elisabeth Sørensen var bevilliget hjemmehjælp tre gange i døgnet. Om morgenen til personlig pleje og morgenmad. Til middag kom hjemmeplejen og hjalp med frokost og tilsvarende hjælp til aftensmad sidst på eftermiddagen. Alle, som er kommet i hendes hjem, har været søde, husker hun.

Subkutan kanyle, hvor Elisabeth Sørensen får morfin cirka seks gange i døgnet. Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Morfin seks gange i døgnet

Da Elisabeth Sørensen ankom til akutpladserne for fire uger siden, havde hun brug for morfin tre gange i døgnet. Om morgenen, om eftermiddagen og inden hun skulle sove. Men det har ændret sig:

”Det er noget oftere nu, for det er godt nok gået hurtigt.”

I dag får Elisabeth 2,5 mg morfin i en subkutan kanyle cirka fem gange i døgnet. Men virkningen af det har aftaget noget. To nætter i træk, er Elisabeth vågnet ved 4-tiden om morgenen med smerter og har haft brug for ekstra morfin.

Det går ikke kun ud over personalet, at der er travlt. Det går også ud over os

Personalet har nok dårlig samvittighed

Elisabeth Sørensen har ikke gjort det store væsen ud af sig, under sit ophold på akutpladserne. Hun tænker meget over, hvordan det er at være plejepersonale. Hun ringer derfor kun sjældent på klokken og ringer kun, hvis det virkelig er nødvendigt:

”Jeg ved ikke om personalet har dårlig samvittighed og føler de svigter os. De ved jo godt at vi har brug for dem og vi ved også godt, at de ikke kan være alle steder samtidig,”

siger Elisabeth betænksomt, og tilføjer:

”Det går ikke kun ud over personalet, at der er travlt. Det går også ud over os, som er her. Der er jo en grund til vi alle sammen er her.”

Elisabeth Sørensen synes det er synd for personalet og er klar over, at de må prioritere opgaverne.

To gange på de fire uger, har Elisabeth oplevet, at personalet har glemt at give hende aftensmad. Når hun så ringer på klokken for at høre om hun er glemt, er personalet blevet kede af det. Elisabeth tager det ikke så tungt. Hun siger det er naturligt, at der sker fejl, særligt når der er travlt.

Prisværdigt

Elisabeth Sørensen er fuld af beundring for dem, som uddanner sig inden for områder, hvor man arbejder med mennesker:

”Det er et specielt ansvar man har når man arbejder med mennesker. Uanset om det er pædagoger, som arbejder med børn, skolelærer, som uddanner de unge mennesker eller plejepersonale, som arbejder med syge mennesker.”

Elisabeth Sørensen synes det er beundringsværdigt at folk tør uddanne sig inden for fag, som arbejder med mennesker. Det kører på pumperne og på trods af vilkår og løn, er der stadig nogen, som gerne vil tage de uddannelser:

”Det må være dem, som virkelig brænder for det,”

slutter Elisabeth samtalen af.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments

Konkurrence

Jeanette-Din-Plejesektor

VIND et 1:1 sparringsforløb

Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.

Konkurrencen slutter om: