På Ryetbo Plejehjem brænder plejepersonalet for beboere med demenssygdom

Oprettet: 25. december 2022

Af: Jeanette P.B. Dalsgård

To sygeplejersker og 14 øvrige medarbejdere er med til at sikre, at de demente beboere har en værdig tilværelse. Musik og bevægelse med afsæt i gentagelser, samt sparring, vejledning og nye måder at tænke på, er nogle af de elementer demensressource-personalet bruger

Hvis en beboer med en demenssygdom er svær at få i bad, bliver kreativiteten brugt på Ryetbo Plejehjem. Ofte handler det om små pædagogiske tiltag. Det kan være beboeren er sulten og skal have morgenmad inden badet. Eller badet udsættes til om aftenen, hvis det er det, beboeren er vant til. Andre gange kan en sang fra personalet hjælpe på humøret. Hele paletten med værdiværktøjer er i spil, når det kommer til at give beboerne så god en hverdag som muligt.

Kompleks sygdom

Miriam Howe og Camille Moberg er demenssygeplejersker. De har udelukkende fokus på demens og er blandt andet ikke med til at dosere medicin. De vejleder deres kolleger på plejehjemmet, så beboerne med en demenssygdom får så værdig en hverdag som muligt. Livskvalitet er et nøgleord for sygeplejerskerne – og resten af plejehjemmet.
For nyligt måtte de bruge magt på plejehjemmet. Det er for at sikre beboernes omsorg, tryghed og værdighed. I de situationer underviser de to sygeplejersker i magtanvendelsesregler på den pågældende afdeling, så afdelingen ved, hvad der skal ske når det bliver nødvendigt med magt. De sparrer med personalet om alternative pædagogiske tiltag, for at forebygge lignende hændelser.

Miriam har været sygeplejerske i 13 år og har været ansat på plejehjemmet de seneste 4½ år. Hun siger:

”Inden jeg blev ansat her, var jeg psykiatrisk sygeplejerske. Demens er en kompleks sygdom. Flere og flere bliver ramt af den,”

hun fortæller videre:

”Demens kan være en kompleks sygdom og der kan være et stort behov for at støtte og vejlede de pårørende. Jeg er meget optaget af, hvordan jeg kan hjælpe og støtte, både beboeren og de pårørende.”

Camilla stemmer i:

”Demens er så uforudsigelig. Nogle ting er ens, men udtrykket er forskelligt og udviklingen af sygdommen er individuel.”

Camilla har været sygeplejerske i fem år. De tre af dem har været på Ryetbo plejehjem. Det optager hende meget, hvad der sker med de demensramte beboere og hvad der kan gøre tilværelsen bedre for dem.

Begge sygeplejersker startede som social- og sundhedshjælpere og har fra starten haft en særlig interesse for demens-sygdom.

Fælles projekt i Furesø kommune

Trine Oemann er demenskonsulent i Furesø kommune. Om hele ideen bag demensressource-begrebet, fortæller hun:

”Det er en del af hele den kommunale demensstrategi. Det startede i april 2018,”

og fortsætter:

”Vi har omkring 36 demensressource-personaler i hele kommunen. De store plejehjem har flere end de små.”

De bruger demensressource-personaler både i hjemmeplejen, i sygeplejen og på plejehjemmene i hele Furesø kommune.

Meningen er, at alle frontmedarbejdere bruger et samlet sprog om demens. Hvis en frontpersonale møder udfordringer i sit arbejde omkring en dement borger, skal medarbejderen først spørge demensressource-personen. Kan denne person ikke hjælpe, skal de spørge demensvejlederen. En vejleder kan både være en ergoterapeut, en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Det afhænger af kompetence.

Grundet corona har kommunen endnu ikke fået lagt en ny strategi, men Trine Oemann foventer, at det sker i januar 2023.

For at blive demensvejleder, skal medarbejderen følge tre fagmoduler på Den Sociale Diplomuddannelse.

FAKTABOKS

Ryetbo Plejehjem ligger i Furesø Kommune. Der er plads til 108 beboere og plejehjemmet er fordelt på tre etager. For tre år siden blev demensressource-personer implementeret på plejehjemmet. Det betyder, at 16 af plejehjemmets personale har fokus på demens. De bruger titlen “demenssygeplejersker”, i stedet for demensvejledere, som kommunen bruger.

Musik og bevægelse

To gange om ugen har de musik og bevægelse for beboerne. Gentagelser i den sammenhæng er vigtige og giver genkendelighed til beboerne. Det har de brug for i deres trivsel.

”Vi synger og har en form for gymnastik,”

fortæller Camilla Moberg. Demenssygeplejerske på Ryetbo plejehjem.

De bruger den samme CD med musik hver gang.

”De sidder i rundkreds mens vi laver hæl og tå, hæl og tå,”

fortæller demenssygeplejerske Mariam Howe, og fortsætter:

”Beboerne bliver glade af det. Sammenholdet og genkendeligheden gavner dem. Vi holder i hånden og beboerne finder tryghed i roen.”

På Plejehjemmet tager de først og fremmest udgangspunkt i hver enkelt beboer. Oftest er de demensramte beboere så langt i deres sygdomsforløb, at de er ude af stand til selv at fortælle, hvad de ønsker og har brug for. I de situationer bliver de pårørende inddraget, som fortæller om beboernes liv. Den viden bruger personalet i hverdagen. Det bliver skrevet ind i en handleplan, så beboerne får samme behandling, uanset hvem der er på arbejde.

Miriam Howe fortæller:

”Forskellen mellem de demente beboere og øvrige beboere, er, at de demente har mistet evnen til at fortælle, hvad de har brug for,”

hun fortsætter:

”Deres personlighed ændrer sig med tiden og de kan ikke længere udtrykke deres behov. I de situationer spørger vi de pårørende.”

I de tilfælde, hvor en beboer ikke har pårørende, prøver personalet sig frem med små ting ad gangen, indtil de kan se, at deres forsøg virker.

Hvad er magt i Danmark?

Forstander, Lise Merete Bligaard

Magt og værdighed

De to sygeplejersker fortæller, at der somme tider bliver brugt magt over for en beboer. Det er dog sjældent det sker. Forinden er alle pædagogiske tiltag forsøgt.

Lise Merete Bligaard er forstander på plejehjemmet. Hun fortæller:

”Hos os bliver magt brugt for at beskytte den demente. Uanset, hvad vi gør, handler det om værdighed for vores beboere,”

hun resonerer:

”Hvad er magt i Danmark? Er det at vi giver en beboer en stofsele på omvendt, for at de ikke falder ud af kørestolen? Eller at de får en sparkedragt på om natten, så de ikke kan røre ved deres afføring og spise det?”

Forstanderen fortæller, at hvor magt er anvendt, er hendes opgave at forsøge at få et andet perspektiv på hændelsen. Hun skal sikre at alle andre muligheder er afprøvet inden. Lise Merete Bligaard har været forstander på Ryetbo Plejehjem i otte år.

”Jeg brænder for demens,”

fortæller hun.

Hun anser det for en vigtig opgave at være med til at sikre de demente beboere værdighed og livskvalitet.

Med et smil i stemmen og et glimt i øjet, svarer hun på spørgsmålet om, hvad hendes funktion er i forhold til demenspersonalet:

”Jeg gør bare som de siger.”

Men forstanderens opgave er at sikre sig, at rammerne er de bedste, for at personalet kan udføre opgaverne optimalt.

Når personalet har anvendt magt, skal det indberettes til kommunen. Personalet skal i mindste detalje beskrive, hvad der er sket, hvad der er gjort og hvorfor. Der er ligeledes krav om, at der ved komplekse situationer, bliver oprettet socialpædagogiske handleplaner. Alle de tiltag, som personalet har gjort, skal dokumenteres. Det er vigtigt at skrive, hvad der virker og hvad der ikke virker. Personalet skal hele tiden lære og udvikle deres faglighed. Primært med beboernes trivsel og værdighed for øje.

Klodser og kasser

For et halvt år siden oplevede personalet, at en af beboerne blev ved med at være urolig. Demensressource-personerne havde forsøgt mange ting, for at han kunne finde ro. Dorte Kielstrup er demensressource-person. Hun gik tilbage i hans livshistorie og fandt ud af, at beboeren havde været vinhandler:

”Vin og cigar,”

siger han ofte, når han går rundt på gangene.

Han har været vant til at bruge hænderne i sit arbejde. Dorte fandt derfor nogle klodser og kasser frem, som beboeren kunne sidde med når han blev urolig. Stadig i dag finder personalet klodserne frem, når beboeren bliver urolig. Og stadig i dag virker det beroligende på ham.

Dorte Kielstrup er sygehjælper og har været ansat på plejehjemmet i ni år. Hun har været ressourceperson siden det blev indført på plejehjemmet for tre års tid siden. Det var den daværende afdelingssygeplejerske, som prikkede til Dorte:

”Må jeg godt være lidt selvfed,”

spørger Dorte, på spørgsmålet om, hvad der har fået hende til at blive demensressource-person.

”Jeg har altid været god til de demente og blev derfor spurgt om det var noget for mig.”

På Ryetbo Plejehjem har de fast 14 demensressource-personer. Hvis en af dem stopper, bliver der prikket til en anden.

For at blive demensressource-person har Dorte gennemgået et kursus. Det er obligatorisk. Furesø Kommune udbyder forskellige kurser, som Dorte også følger. Hun er interesseret i at udvide sin faglighed, så hun kan være med til, at plejehjemmets beboere til stadighed får den bedste pleje.

Sygehjælperen står til rådighed med råd og sparring over for sine kolleger. Hvis en beboer nægter bleskift, bliver Dorte spurgt om hun har gode ideer til, hvordan personalet kan få skiftet bleen.

”Det har jeg som regel,”

fortæller hun.

”Enten kan vi bruge andre ord eller sætte dem anderledes sammen. Eller vi kan prøve at være mere inviterende. Et tredje bud kan være at afbryde opgaven, gå ud og komme ind igen, og på den måde starte forfra.”

Dorte fortæller, at det som regel virker.

Daglige redskaber

For at gøre arbejdet med de demente beboere lettere og mere struktureret, har personalet flere redskaber de kan bruge.

Hver formiddag bliver der afholdt triagemøder. Hver afdelings beboere bliver gennemgået og der bliver talt om, hvordan alle har det. De bliver inddelt i grøn, gul og rød farve:

Beboere med grøn farve har det godt og behøver ikke yderligere gennemgang
Beboere med gul farve skal personalet være opmærksomme på. Det kan være starten på en problematik.
Beboere med rød farve kan være i en kritisk eller alvorlig tilstand. Det kan også være et sår, som kræver særlig pleje

Afhængig af, hvilken farve beboeren har, bliver der lavet aftaler om behandling og ekstra tilsyn. Det vigtigste er at forebygge, at beboernes tilstand udvikler sig i den forkerte retning. De skal samtidig sørge for, at dem med alvorlige tilstande, får det bedre.

Et andet redskab personalet bruger, er ”Blomsten – de fem psykologiske behov.” De bliver defineret på følgende måde:

Identitet, som dækker over det der gør mig til mig
Inklusion handler om at føle sig inddraget
Trøst handler om at føle sig set og hørt, at blive lyttet til, forstået og anerkendt
Tilknytning dækker over at føle sig knyttet til personer og steder
Meningsfuld beskæftigelse er at opleve sig selv som en del af noget vigtigt

”Blomsten” fortæller om de fem psykologiske behov, som alle mennesker skal have opfyldt for at trives og om, hvordan man som personale kan blive klogere på borgernes psykologiske behov.

Den er udviklet af Tom Kitwood, som er en engelsk psykolog. I 1990´erne udviklede han, i samarbejde med Bradford Dementia Gropu, teorierne om personcentreret omsorg. ”Blomsten” Bliver særligt brugt i arbejdet med mennesker med en demenssygdom.

Der bliver arbejdet seriøst og målrettet med at give beboerne med en demenssygdom en værdig hverdag på Ryetbo plejehjem og i resten af Furesø kommune. Alt fra små pædagogiske tiltag, til inddragelse af pårørende og anvendelse af magt, bliver brugt for at sikre, at den demente borger har så god hverdag som muligt.
Med den rette indstilling og gode rammer, er kommunens demensressource-personer med til at sikre, at de dementsramte beboere stadig har værdigheden i behold, når sygdommen har taget værdigheden fra dem.