Michael Christiansen: Fra direktør til runner

Oprettet: 10. maj 2022
Af: Jeanette P. B. Dalsgård
Michael7

Tømme skraldespande, sørge for at patientstuerne er rene og ryddede, opfyldning af lager og sørge for at bækkener bliver vasket. Det er kun et udsnit af arbejdsopgaverne for en runner på Holbæk sygehus

I januar 2021 bliver Michael Christiansen ansat som ”runner.” Efter syv år som direktør for Kattens Værn, har han siden 2015, efter eget valg, kun haft løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Da Michael hører om begrebet ”runner” er der noget, der trækker, uden han helt kan sætte ord på det. Noget med et ønske om at styre sin arbejdstid selv og samtidig prøve noget helt nyt. Han fortæller med stolthed om at give en hjælpende hånd til et skrantende sygehusvæsen. Michaels kone og to af hans døtre har været ansat i sygehusvæsenet. Michael har en nysgerrighed efter selv at opleve det, som han havde hørt over middagsbordet i mange år. Coronaen er på sit værste og Michael har selv lige været smittet. Han beslutter at tage til introduktionsmøde og bliver kun mere interesseret i at prøve det af.

 

Fra øverst i hierarkiet til nederst

Et stort ønske om at få nogle dage til at være anderledes, og blive stimuleret på en ny måde, er i virkeligheden nok drivkraften for Michael Christiansen, da han vælger at blive runner. Michael er oprindeligt uddannet inden for finanssektoren og har tidligere været bankansat. I flere år var han filialdirektør i Jyske Bank og var med til at åbne Horsens Sparekasse. I 2008 bliver han direktør i Kattens Værn og er der i syv år. De seneste 16 år har Michael været bestyrelsesformand for Frederiksberg Idræts-Union. Han har i mange år befundet sig i toppen af hierarkiet.

At Michael engang var direktør og i dag arbejder som runner, tager han oppefra og ned:

”Det er en fuldstændig unik oplevelse. Jeg er Michael og har aldrig været nogen anden. Jeg er som jeg er, leverer det jeg leverer. Jeg ser det hverken som pinligt eller at jeg taber ansigt. Tværtimod,”

siger den tidligere direktør, og fortsætter:

”Det er en frihed for mig blot at møde på arbejde, udføre mine opgaver og gå hjem igen. Helt uden personaleansvar og alt det andet jeg har lavet igennem livet. Jeg nyder det rigtig, rigtig meget”

Michael arbejder i gennemsnit tre dage om ugen. Han er vant til en minimum 37 timers arbejdsuge, men som runner kan han selv bestemme tempoet og hvor mange dage han vil arbejde.

Michael er 65 år og har ingen planer om at gå på pension. Han er glad for sit arbejde som runner:

”Det, der får mig til at fortsætte, er de kolleger jeg har fået, indholdet i arbejdet og den specielle tilgang det er, at arbejde på et sygehus. Med 135 kr. i timen, er det ikke lønnen det handler om.”

Michael Christiansen er engageret i sit arbejde og bliver stimuleret af det arbejdsmæssige, både det faglige og det sociale netværk han har fået. Patientkontakten og det at være der for nogen, som er dårligere end gennemsnittet, er en stor oplevelse for Michael. Han føler sig også godt taget imod af sine kolleger. På den måde har han det fint med at være nederst i hierarkiet.

På spørgsmålet om den 65-årige runner vil anbefale andre at blive runner, siger han med stor iver:

”Jeg vil anbefale det til alle. I bund og grund er vi med til at binde en organisation sammen. Der er meget ensidigt arbejde, men det er alligevel forskelligt fra dag til dag og så hjælper vi vores kolleger med, at binde enderne på afdelingen bedst muligt sammen.”

Michael er slet ikke i tvivl:

”Det er på mange måder dybt tilfredsstillende.”

Michael Christiansen er i gang med sine opgaver som runner. Her hvor han blandt andet har været inde på en patientstue (billedet til venstre) og rydde op i depotet (billedet til højre) Foto: Jeanette P.B. Dalsgård

Massevis af fordele

Michael fortæller med engageret stemme om fordele og ulemper ved runnere:

”Jeg ser kun fordele. Først & fremmest bliver mange faglige ressourcer frigjort på en afdeling, til en ultralav timeløn. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kan lave de opgaver, de er uddannede til,”

og runneren fortsætter med at remse fordele op:

”Når en patient ringer, bliver der hurtigere skabt kontakt, fordi en runner tager klokker. Vi sørger for at både afdelingen og patientstuerne er ryddede, så det ikke sejler med beskidte bækkener, fyldte skraldespande og bakker fra tidligere måltider. Jeg er med til, at det ser pænt ud. Det andet giver sådan et trist indtryk.”

Michael føler en glæde ved det han laver og føler han gør en forskel. Hans opgaver er at gå til hånde på afdelingen og alt det, der ligger omkring kerneopgaven, nemlig patienten.

Michael Christiansen understreger dog, at det er vigtigt at man som runner selv er spørgende og undersøgende i forhold til opgaver hos patienterne:

”Man er nødt til at sætte sig ind i, hvad der foregår. Ved vagtstart gør jeg det, at jeg forhører mig om, hvilke patienter vi har, om der er særlige hensyn at tage og om der er noget jeg skal være opmærksom på.”

Michael Christiansen har en liste med de patienter, som er indlagt på afdelingen. Inden han går i gang med dagens opgaver, skriver han alle de ting på listen, han skal være opmærksom på. Det kan blandt andet være en patient, som fejlsynker. Den patient skal have cremet kost og fortykket sine drikkevarer.

Engagement er en nødvendighed for at løse opgaven som runner bedst muligt, fastslår Michael Christiansen.

Manglende evaluering og bedre oplæring

Der har ikke været en decideret oplæring inden Michael startede i jobbet. Han fik to følgevagter med en erfaren social- og sundhedsassistent. Da de var gået, fik han et stempel på et stykke papir, som bevis på, at han nu havde set de opgaver man skal lave som runner. Flere af de ting han så under oplæringen, har han først opdaget sammenhæng og omfanget af, efter han startede på afdelingen:

”Meget af den oplæring, som finder sted, er det du selv spørger om på vagt.”

På Holbæk Sygehus kan man enten være ”runner” eller ”avanceret runner”. Michael er det sidste, hvilket han blev ved at blive to timer ekstra ved introduktionsmødet. Her hørte de om, at patientplejen for en runner blandt andet er at made patienterne.

Som direktør var Michael Christiansen vant til løbende at evaluere sine medarbejdere.

  • Hvordan går det?
  • Hvad kan du? Er der noget du ikke kan?
  • Er der noget du er i tvivl om?

På Holbæk Sygehus oplever han ikke den samme systematiske evaluering. Der bliver ikke fulgt op på runnernes trivsel og oplevelser. Som leder var en kerneopgave for Michael, hvordan han sikrede sig, at personalet var velfungerende og havde det godt. Der var også løbende evaluering af kompetencer og værktøjer, for at personalet fungerede optimalt på arbejdspladsen. Michael Christiansen oplever, at der går informationer og sparring tabt, på den baggrund.

Personalebørsen på Holbæk Sygehus er dem, som administrerer kontakten mellem runnerne og afdelingerne. De er kontaktet for uddybende kommentarer til runnernes funktion og ideen bag. Desværre har de ikke ønsket at stille op til interview til denne artikel.

For den 65-årige runner er det en unik oplevelse at stå uden for og kigge ind, og se, hvordan den offentlige ledelse håndterer problemer og konflikter, set i forhold til det han har praktiseret i mange år:

”Så længe jeg bare kan komme til orde i hverdagen, og har mulighed for at komme med gode ideer,”

han siger videre:

”Det er sjældent jeg ikke er blevet lyttet til, når jeg har fået en god idé.»

Michael er taknemmelig for, at en bekendt gjorde opmærksom på, at de søgte runnere på Holbæk sygehus:

”Det er en fed måde at være ansat på og en fed måde at have kontakt med arbejdsmarkedet på.”

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments

Konkurrence

Jeanette-Din-Plejesektor

VIND et 1:1 sparringsforløb

Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.

Konkurrencen slutter om: