Størstedelen af landets sosu-personale arbejder dagligt sammen med personer, som ingen uddannelse har inden for faget. Fordelen er, at det giver flere hænder i den pressede hverdag, men skaber samtidig utryghed blandt det uddannede personale og en større ansvarsbyrde
72% af sosu-personale arbejder dagligt sammen med ufaglært personale i ældreplejen. Det fastslår en undersøgelse, foretaget af Fagforeningen af Offentlig Ansatte (FOA), som de har lavet blandt deres medlemmer. I FOA mener de det er nødvendigt at bruge ufaglært arbejdskraft. Ellers hænger hverdagen ikke sammen. Sektorformand for Social og sundhed, Torben Klitmøller Hollmann, fortæller, at deres målsætning for brugen af ufaglært personale er 5-7%. I dag ligger andelen på 22%.
FOA´s undersøgelse har tre hovedkonklusioner:
- 3 uf af 10 (28%) af de adspurgte svarer, at der er kommet en større andel ikke-uddannede på deres arbejdsplads inden for de seneste 2 år
- 6 ud af de 10 af de adspurgte har oplevet utrygge situationer med ikke-uddannede på deres arbejdsplads
- 3 ud af 10 (31%) af de adspurgte svarer, at de ikke kan stole på, at deres kollegaer har de fornødne kompetencer, som behøves, for at være på deres arbejdsplads
Det mærker Hanne Knudsen, som er social- og sundhedsassistent (SSA). Hun arbejder på et plejecenter i Silkeborg kommune.
Observationer blev overset
Hanne Knudsen kan nikke genkendende til, at andelen af ufaglært personale er højt. Hun anslår, at der nok i snit bliver brugt to ufaglærte dagligt på den afdeling, hvor hun er ansat. Hanne Knudsen arbejder mest i aftenvagter, men tager også dagvagter ind imellem. I en aftenvagt er der tre personaler på arbejde. Som oftest er Hanne sammen med mindst én ufaglært. I sommerperioden var hun kun sammen med ufaglærte.
Én gang kom hun ind til en borger, som havde lufthunger og rallen. Klare symptomer på lungebetændelse og symptomer, den ufaglærte havde overset. Hanne siger nøgternt:
”Normalvis har borgeren ikke det, så det skal man reagere på.”
Da Hanne spørger den ufaglærte, hvorfor hun ikke var informeret om symptomerne, var svaret, at det havde hun ikke set. I sådanne situationer tager lederen en samtale med den ufaglærte.
En anden gang kom en ufaglært ind til Hanne, hvor hun sad og hældte medicin i æsker. Klokken var 14. Hun fortalte Hanne, at hun manglede en nøgle og derfor ikke havde givet borgerne morgenmedicin. Hun spurgte om hun ikke bare skulle give den medicin, som borgerne skulle have haft kl. 12.
Via sin uddannelse og sin faglighed, ved Hanne Knudsen, hvor vigtig morgenmedicinen er. Hun reagerede spontant og fik brugt adskillige bandeord:
”Du har edderdælme ikke sprunget morgenmedicinen over. Halvdelen af deres morgenmedicin er alfa & omega, at de får om morgenen. Der får de hjertemedicin og andre vigtige præparater,”
Hun fortsætter:
”Så hvorfor fanden er du ikke kommet og spurgt efter en nøgle eller spurgt en af de andre om en nøgle? Jeg blev så gal på hende.”
Efter den episode så de ikke den pågældende igen.
Ufaglærte skal uddannes
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social og Sundhed hos FOA, fortæller at de bruger alle vågne timer på ældreområdet i øjeblikket. Han erkender:
”Vi står med en udfordring, for vi har ikke de folk vi skal bruge. Vi arbejder på det hver dag. Problemet er, at vi er kommet bagud med at uddanne folk.”
De har fået 1.000 ekstra stillinger til sosu-området i kommunerne. De stillinger skal bruges på at uddanne de ufaglærte, som i dag bruges i ældreplejen. Mens de bliver uddannet, kan der sættes en anden ufaglært ind, så der ikke kommer hul i vagtplanen.
Torben Klitmøller Hollmann siger:
”Vi kan jo godt sige, at vi ikke vil have I ansætter ufaglærte, men hvad skal vi så gøre? Så er der ikke rigtigt nogen til at varetage opgaverne fordi der ikke er faglærte nok. Problemet er ikke, at der bruges ufaglærte, men at der ikke er faglærte nok.”
Sektorformanden ser dog visse problematikker i brugen af ufaglærte:
”Helt grundlæggende kan de ikke forebygge, de kan ikke lave tidlig opsporing og der er en masse faglige ting de ikke kan. Kvaliteten med ufaglærte bliver dårligere, da de ikke kan reagere på ting, der ikke skal være, og som nogle gange først bliver opdaget når det er for sent.”
Når Hanne Knudsen er i vagt med ufaglærte, oplever hun et større arbejdspres og hun føler et langt større ansvar bliver lagt på hendes skuldre. Hun bruger meget tid og energi på ekstra observationer af de ældre. Hun siger:
”De ufaglærte kan i bund og grund ikke tage ansvar. De har ingen uddannelse og ingen eksamen. Det ansvar er mindre når jeg arbejder sammen med en SSH´er”
Selvom de ufaglærte gør deres bedste og er til hjælp, føler hun alligevel sin faglighed gået for nær. Flere gange siger hun:
”Det er at tage pis på både SSH-uddannelsen og SSA-uddannelsen, at der kan komme folk fra gaden ind og lave nogle af de samme opgaver som os. Jeg har brugt en masse tid på at uddanne mig og taget en masse eksaminer og så kan der komme en fra gaden og lave nogen af de samme opgaver,”
Hun fortæller videre:
”Det er også mig, som skal lære dem op i blandt andet sterilteknik, lære dem, hvordan de ældre skal vaskes og andre opgaver, som vi udfører i det daglige. Det får jeg ikke noget tillæg for.”
I august 2021 valgte Hanne Knudsen, at opsige sin stilling på plejecentret, efter kun otte måneders ansættelse. Hun syntes arbejdspresset blev for stort og ønskede selv at bestemme sine arbejdsdage. Hun fortsatte som timelønnet, da hun er glad for sine kolleger og lederen.
Inden de ufaglærte starter i jobbet, kommer de på forflytningskursus, bliver oplært i dokumentationssystemet Nexus og lærer hvad man gør når borgerne skal have deres medicin.
Gode til at lytte til de ældre
Der er også noget godt ved at have de ufaglærte.
Der er særligt én situation, hvor Hanne var imponeret over dem. Der var to dårlige borgere, som hun var nødt til at tage sig af. Blandt andet med kontakt til vagtlægen. I den situation må Hanne overlade de øvrige borgere til de ufaglærte. Det har de gjort uden at stille spørgsmål og uden brok. De har så fået en snak om det efterfølgende, hvor de ufaglærte har givet udtryk for, at de syntes det var en kæmpe opgave og at det var hårdt. Men de har godt kunne se, at Hanne havde travlt med de dårlige borgere og har rost hende for at bevare roen, være til stede og svare på spørgsmål.
De bruger meget tid på at lytte til de ældre og sætter sig tit sammen med dem. På den måde skaber de ro i hverdagen for de ældre.
Det er bedre med hjælp fra en ufaglært end ingen hjælp. Det er dog ikke løsningen på den lange bane. Torben Klitmøller Hollmann påpeger:
”Ældreplejen er anderledes i dag end for ti år siden. Det er nogle helt andre borger vi har med at gøre i dag, som kræver, at man har en faglig uddannelse.”
På afdelingen, hvor Hanne Knudsen arbejder, er de ufaglærte primært unge mennesker, som lige er stoppet i gymnasiet. Unge mennesker, som trænger til et sabbatår og som ønsker at tjene nogle penge. Og som – grundet corona – ikke kan komme på den ønskede rejse. Mennesker, som egentlig venter på noget andet.