v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
Når plejepersonale har været involveret i en utilsigtet hændelse, skal lederen være ekstra opmærksomme på dem. Der er ingen tydelige markører på second victims. De kan være skjulte og ligne andre arbejdsmiljørelaterede psykosociale helbredssymptomer. Det er vigtigt, at lederen har blik for sit personale og er opmærksomme på, hvad der sker i afdelingen. Også hvilke utilsigtede hændelser, der er sket. Symptomer som øget sygefravær eller personale, som siger deres stillinger op, kan dække over personale, som er blevet Second Victims. Anerkendelse og at blive set, er de allervigtigste elementer efter en utilsigtet hændelse. Og det skal blandt andet komme fra lederen. Det mener Katja Schrøder, som er jordemoder, adjunkt og som i 2010 lavede en ph.d-afhandling om second victims.
Der er flere måder at arbejde med second victims på. Blandt andet med defusing og debriefing.
Defusing er en aflastningssamtale, som afholdes efter en voldsom situation med flere involverede. Den afholdes for de involverede medarbejdere når der er faldet ro på, men inden de forlader vagten. Altså i samme vagt som hændelsesforløbet. Samtalen har til formål at skabe den første forståelse for, hvad der skete. I samtalen skabes et fælles overblik over situationen og man får mulighed for at dele sine tanker og følelser med hinanden.
Debriefing er en struktureret samtale for alle de professionelle, der var sammen om den voldsomme hændelse. Det er en samtale om episoden og de efterfølgende følelser og reaktioner, som opstod. Her er det afgørende, at der ikke bliver blandet andre dagsordener eller forhold ind i samtalen.
Formålet med samtalen er, at stykke episodens handlingsforløb sammen og give det en helhed.
I hændelser, hvor flere er involveret, har ingen deltagere fået alle detaljer eller har været med i hele forløbet. Det giver derfor sammenhæng i oplevelsen, at man får skabt overblik i fællesskab.
Derefter følger en snak om de tanker, følelser og reaktioner, som man oplevede undervejs i hændelsen, men også efter man kom hjem og frem til debriefingen.
Katja Schrøder påpeger, at alle redskaber kan bruges, dog på den rigtige måde og aldrig alene. Uanset hvilket redskab der bliver brugt, skal der altid følges op på ledelsesmæssig plan. Det er den mest betydningsfulde måde at få medarbejderne tilbage til en almindelig hverdag på.
Det som adskiller second victims fra de øvrige – uden man kan adskille tingene fuldstændigt – er, at der er sket noget i vores i hænder. Måske er det fejl, måske er det ikke fejl, men det er ikke gået som vi forventede det skulle.
Katja Schrøder er oprindeligt uddannet jordemoder. Senere starter hun på universitetet og tager en sundhedsfaglig kandidat. Hun arbejder som jordemoder under studiet. En nat oplever Katja, at et barn mister livet, mens hun er på vagt. Det er ikke noget hun er involveret i, men det gør et stort indtryk på hende. Da Katja senere skriver sit speciale, tager den afsæt i den hændelse, som skete den nat på fødeafdelingen.
Katja Schrøder begynder at søge litteratur, men finder hurtigt ud af, at der ingenting findes på dansk. Begrebet er altså ukendt i Danmark. Hun finder international litteratur og støder blandt andet på Albert Wu, som er ophavsmand til second victims-begrebet. Hvordan Katja søger litteratur på et begreb hun end ikke kender, forklarer hun således:
”I sundhedsvæsnet taler vi meget om udbrændthed, omsorgstræthed, compassion fatigue, sekundær traumatisering. Det her felt, hvor vi ser mennesker komme ud for store og svære lidelser, sygdom og dødsfald,”
og hun fortæller videre:
”Det som adskiller second victims fra de øvrige – uden man kan adskille tingene fuldstændigt – er, at der er sket noget i vores i hænder. Måske er det fejl, måske er det ikke fejl, men det er ikke gået som vi forventede det skulle.”
På de 12 år, der er gået, siden Katja Schrøder startede på sit kandidatspeciale, er der sket meget på området, både nationalt og internationalt. I Danmark har Katja Schrøder selv forestået en del af forskningen, bl.a. med en ph.d.-afhandling om jordemødres og fødselslægers oplevelser med traumatiske fødselsforløb. Hun oplever en stigende interesse for og anerkendelse af second victim fænomenet, og hun bruger derfor meget tid på formidling. Hun deltager i konferencer, holder oplæg på forskellige hospitalsafdelinger, bliver inviteret til at undervise på kurser og undervisning generelt. Hun er efterspurgt som formidler og siger:
”Alle kan genkende sig selv i det her, uanset hvilket speciale eller hvilken faggruppe, man tilhører.”
Katja Schrøder oplever nogle steder, hvor hun underviser, at ledere fortæller hende, at de bruger debriefing hos dem og at de har helt styr på den metode. Katja understreger dog, at det ofte er voldsomme følelser, der er i spil når personalet bliver ramt som second victims. Der ligger en stor sårbarhed i, for en medarbejder, at blive del af en utilsigtet hændelse. Særligt over for lederen, men også mellem kolleger. Omsorg og åbenhed for sine medarbejdere er derfor – uden sammenligning – vigtig. Derfor er lederens kompetencer i forhold til personalehåndtering vigtige.
Symptomerne kan være udbrændthed, dårlig trivsel eller stress. Men det kan også være symptomer skjult i øget sygefravær eller personale, som siger op og simpelthen forlader faget. Katja beretter:
”Det handler i høj grad om anerkendelse og det at blive set. Det handler om, at lederen skal komme og lægge sin hånd på medarbejderens skulder og anerkende, at hun godt ved, hvad medarbejderen står med i øjeblikket,”
og Katja fortsætter:
”Lederen skal ligeledes følge op en uge efter, to uger efter og sige højt til sin medarbejder, at hun ikke forventer at det er gået væk fordi der eventuelt er afholdt en debriefing, eller fordi de nu har talt om det én gang.”
Opbakning er vigtig og medarbejderen har brug for at vide, at han eller hun stadig er en dygtig medarbejder, som arbejdsgiveren fortsat ønsker at have ansat. Som Katja beskriver det:
”Vi vil alle sammen gerne ses på som dygtige medarbejdere. Det er helt naturligt.”
Lederen skal have mod til at være åben over for personalets sårbarhed. Det, der går dybt ind i kernen på os selv. I Danmark ser vi meget på systemet og ikke på individet og det afspejler sig i vores holdning til åbenheden omkring fejl ved utilsigtede hændelser.
Når Katja Schrøder underviser, spænder det fra et oplæg på 20 minutter til nogle timers undervisning. Katja lægger vægt på at give en beskrivelse af second victims-begrebet og afgrænsningen fra nogle af de øvrige belastninger plejepersonale møder i deres hverdag. Under sin ph.d-afhandling lavede Kajta en spørgeskemaundersøgelse og interviewstudier, som hun stadig bruger i sin undervisning. Det gør det nemmere for deltagerne at forstå begrebet når der kommer tal. Også når kommer fortællinger om, hvad det gør ved mennesker at have været involveret i denne type forløb.
Vi vil virkelig gerne tale med hinanden om de her oplevelser. Vi udgør en kæmpe ressource for hinanden. Vi forstår hinanden og ved, hvad det vil sige at stå med det her.
Katja Schrøder har stået i spidsen for et studie i Danmark, som hedder Buddy-study. Det går ud på, at hver medarbejder på en arbejdsplads udvælger to kolleger, som er deres buddy. Det hele foregår formelt, så lederen skal vide, hvem der har hvilke buddies. Når en medarbejder oplever en voldsom situation, skal lederen have besked. Lederen skal kontakte buddy´en, som har pligt til at kontakte den pågældende medarbejderen. Det giver tryghed og omsorg, at have en buddy, som tager kontakt efter en svær episode. Buddy´en har også pligt til at følge op og lave nye aftaler med den ramte medarbejder.
Der har været mange positive tilbagemeldinger fra studiet. Katja Schrøder siger om det:
”Medarbejderne har været på et fælles seminar, hvor de har siddet sammen og talt om de her svære situationer og følelser. Det i sig selv har været lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end at have en buddy. De har i fællesskab anerkendt, at det er noget alle – ung som gammel, høj som lav – kan møde. Det sker for alle i et vist omfang.”
Opmærksomheden for hinanden er vigtig. Der sker mange ting på en afdeling og personalet opdager sjældent hvem, der har været involveret i hvilke utilsigtede hændelser. Når de gør, er der måske gået et par uger, hvor de alligevel glemmer at spørge til, hvordan kollegaen har det. Med en buddy kan der blive fulgt op med det samme, og med aftaler om opfølgende samtaler.
Om kollegastøtte fortæller Katja Schrøder:
”Vi vil virkelig gerne tale med hinanden om de her oplevelser. Vi udgør en kæmpe ressource for hinanden. Vi forstår hinanden og ved, hvad det vil sige at stå med det her.”
Kolleger kender selv de forskellige kliniske beslutningsprocesser og ved også, hvilke dilemmaer der kan opstå, og hvad der kan ske som følge af det. De beslutninger personalet tager i de givne situationer er nemmere for kolleger at forstå, end for partneren derhjemme. Beslutninger man syntes var rigtige i situationen, men som endte et andet sted end forventet.
Læs Katja Schrøders evaluering af The Buddy Study-program her (står på engelsk)
I alt dette arbejde med second victims, er Katja Schrøder godt klar over, at der skal kulturændringer til. Ærligt siger hun:
”Der er nogle praktiske udfordringer. Vi arbejder på store afdelinger med stor udskiftning, travlhed, underbemanding og vikardækning, men også med et hav af fokusområder,”
hun fortæller videre:
”Så er der fokus på tryksår, så på second victims, så på det ene og på noget andet. Når vi har fokus på et emne, bliver vi bedre til det og så kører det. Når vi skifter og har fokus på noget andet, går det første i glemmebogen. Vi er nødt til at huske hinanden på synligheden af fokusemner i afdelingen.”
Selvom Katja oplever, at second victims er blevet mere kendt inden for de sidste 12 år, er der en del kulturarbejde forude. Ændring er en tidskrævende og langsigtet proces. Hun nævner blandt andet ”Patienten først” og ”Borgeren i centrum,” som nogle af de elementer vi arbejder med i Danmark, men der skal også fokus på frontpersonalet. De påtager sig en sundhedsrisiko og et stort ansvar når de vælger at uddanne sig inden for sundhedsvæsenet. Et grundvilkår, som sundhedsprofessionelle skal være stolte af at turde påtage sig. De kommer i situationer, hvor de skal træffe beslutninger for andre mennesker, som har betydning for deres liv og førlighed. Ligesom der er helt klare regler for, hvordan en stilladsarbejder kan udføre sit arbejde sikkert, bør der også være et ordentlig blik for sundhedsprofessionelle, som til dagligt træffer mange svære beslutninger for andre menneskers liv og helbred.
Det var den tredje artikel i serien om patientsikkerhed.
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
