I dag vil jeg dele nogle oplevelser med dig, som jeg er stødt på som fagjournalist.
På dinplejesektor.dk vælger jeg bevidst at variere stoffet – både indholdsmæssigt og visuelt. Jeg bruger derfor store citattegn, video, faktabokse, farvede bokse og figurer og så videre. Det er et bevidst valg.
Jeg havde et interview med en kilde, som entusiastisk fortalte om sin viden og erfaring. Det brugte jeg i artiklen. Kilden fik oveni købet det hele til gennemgang inden det blev publiceret. Og jeg lagde det online.
Kort tid efter bliver jeg kontaktet af kilden, som nu vil have noget af indholdet fjernet, fordi en politiker føler sig trådt over tæerne. Min kilde havde fået en reprimande over sin udtalelse.
Det kilden ville have fjernet, er nu væk.
Det genererer mig stadig, at jeg fjernede det.
I starten af juni 2022 ringer en journaliststuderende, fra Syddansk Universitet, til mig og spørger om jeg vil stille op til interview. Det skal bruges til hendes og makkerens eksamensopgave om plejesektoren. Det takker jeg ja til.
Jeg har spurgt de to studerende om jeg må lægge den video, som jeg indgår i, på dinplejesektor.dk og svaret er:
“Selvfølgelig må du lægge videoen på hjemmesiden.”
Det gør jeg så – jeg er jo superstolt over at være med.
Jeg sender et link til de to studerende, så de kan se, at deres navne er nævnt, så ophavsretten er fremhævet.
I går aftes får jeg så en mail, hvori de skriver at videoen skal fjernes. Den ene af de to andre kilder vil ikke ligge på min hjemmeside.
Jeg svarer dem, at de har givet tilladelse til det og at jeg vil lade den ligge.
Inden klokken var ni i morges, fik jeg et opkald fra en medarbejder fra Syddansk Universitet. Hun ville have mig til at fjerne videoen fra hjemmesiden. Da jeg fastholder, at jeg har spurgt og indhentet tilladelse fra de ophavsberettigede studerende, truer hun med jurister og andre retslige foranstaltninger.
Som samtalen skrider frem, bliver hun mere & mere personlig i de ting hun siger, blandt andet at jeg opfører mig grimt.
Hun fortæller også, at de to andre kilder i videoen føler, at jeg udnytter dem til min egen kommercielle fordel. Den del kan jeg kun være uenig i. Tværtimod har jeg sørget for, at have alle tilladelser og benævnelser på plads.
Dem, som har set mit opslag på de sociale medier, ved jeg har lagt videoen på hjemmesiden, fordi jeg er stolt af at være med.
Jeg har besluttet at fjerne videoen fra hjemmesiden. Af den årsag, at jeg tager afstand fra de studerendes måde at håndtere sine kilder på og fordi jeg tager afstand fra, at en uddannelsesinstituation tager trusler i brug. Det strider imod både min personlige værdi, som også er lagt ind i dinplejesektor.dk´s værdigrundlag; Ordentlighed.
For et par måneder siden læste jeg om en social- og sundhedsassistent, som – efter mange års ansættelse i en helt anden branche – var vendt tilbage til sit gamle fag. Jeg skrev til ham og spurgte om han ville stille op til interview. Han takkede nej.
Men vendte selv tilbage og spurgte om det var for sent. Selvfølgelig ikke.
Vi aftalte en dag for interview og jeg forberedte mig, som jeg altid gør inden jeg mødes med mine kilder.
Han skriver så til mig og fortæller, at Kommunikationsafdelingen på hans arbejdsplads vil vide, hvad jeg vil skrive om, hvad vinklen skal være i min historie og de forbeholder sig retten til at godkende artiklen inden publicering.
Wow wow wow – hold lige inde en gang.
Jeg skal lave en sød historie om en SSA, som er tilbage i sit gamle fag og nu forbeholder nogle mennesker sig fuldstændig retten til at ville godkende MIN historie, som de overhovedet ikke er del af. Mennesker jeg slet ikke ved hvem er. Og vil have en plan tilsendt inden jeg overhovedet er nået til interviewet.
Det blev et nej tak herfra.
Hvor vil jeg hen med det her?
- Jeg vil forholde dig – som læser – nogle af de vilkår jeg møder som journalist
- Jeg ønsker at dele min egen tvivl med dig
- Jeg ønsker at sætte dig ind i, at jeg er gået på kompromis med mine værdier – og skal jeg gøre det igen?
- Mit værdigrundlag bygger på, at alle må udtale sig – men det må alle pludselig ikke, når jeg går med til at fjerne en udtalelse, som kommer fra kilden selv og som kilden har godkendt i sin gennemgang. Hvorfor skal en politikers følen sig trådt på, bestemme, hvad der skal ligge på min hjemmeside. En unavngiven politiker.
- Hvor langt skal en uddannelsesinstitution have lov til at true mig, når det i bund & grund er dem, som har fejlen? Skal jeg bare sige ja til at fjerne videoen for at undgå yderligere ballade eller skal jeg lade den ligge fordi jeg er så stolt?
- Hvor langt skal jeg strække mig for et interview, en historie med en mistroisk kommunikationsafdeling, som forbeholder sig en ret, de ikke har? De ville hverken som afdeling eller enkeltvist blive nævnt i historien. Jeg fandt ud af, at det gik over min grænse og derfor aflyste jeg aftalen.
Det er spørgsmål jeg jævnligt stiller mig selv – for ovenstående er blot nogle af de eksempler jeg har mødt.
Vores samfund er i moralsk forfald netop forbi folk giver afkald på deres egen etik og moral, grundet politisk, økonomisk, psykisk (samfundssind etc.) og kulturelt pres.
Mattias Desmet snakker om massepsykose i forbindelse med Corona håndteringen og samme effekt ses i den vestlige nyhedspropaganda ang. dækningen af Ukraine.
Selvfølgelig skal du ikke lade dig intimidere.
Er der ikke fri ytringsfrihed?
Hilsen en sygeplejerske