Hvor blev nærværet af?

Det er efterhånden mange år siden jeg fik mit første job i den offentlige sektor. Mens jeg tog min uddannelse til ergoterapeut, arbejdede jeg som ufaglært i hjemmeplejen. Det var her, min interesse for at arbejde med ældre blev grundlagt.

Der er meget, der har ændret sig siden slut 80’erne på både godt og ondt.

Den sommer i ’88, hvor jeg startede i hjemmeplejen, fik jeg en oplæring på 2 timer.

Jeg var med en erfaren hjemmehjælper (som man hed dengang), rundt til 2 borgere, hvor jeg fik en hurtig intro til følgende:

• Rengøringsmidler og støvsuger står som regel i gangen
• De fleste har knive og gafler i øverste skuffe
• Og kopper og glas står mange steder i overskabe til venstre for vasken.

Herefter blev jeg spurgt, om jeg var flyttet hjemmefra og kunne finde ud af at gøre rent! Et hurtigt ja til dette, og så var jeg klar til at tage min første rute.

Jeg var ansat som ”flyver” inden for rengøringen, så jeg fik ofte en ny rute hver uge.

Og hun havde ret, den erfarne hjemmehjælper – fandt jeg ud af. Kopper og glas var ofte til venstre og støvsugeren stor i gangen!

Det, jeg ikke fik fortalt, var, hvor tungt og svært det var, at slæbe 4 til 5 bæreposer med varer hjem til borgerne på cykel og at man ikke skulle vaske vinduer udvendig i 3. sals højde.  APV og arbejdsmiljø var ikke rigtig noget, der var på tale, eller rettere: Det ved jeg faktisk ikke, for efter den korte intro, så så jeg aldrig en kollega igen. Jeg mødte ind hos borgerne hjemmefra og holdt mine spisepauser enten siddende på en bænk eller hos en borger.

Heldigvis er der noget af ovenstående, der er ændret.

• Man skal ikke slæbe mange kilo varer hjem på cykel!
• Der er kommet regler for, hvor højt der må kravles, og man må da slet ikke hænge ud af vinduet på 3. sal!
• Og som regel har man et sted, hvor man kan køre hen og spise frokost sammen med kollegaer

Men der er også noget, der er gået tabt i vores bestræbelser på at være så effektive som muligt for spare tid og penge.

Næsten alle rengøringer var på 1,5 time og der var tid til, at man satte sig ned og talte med borgerne.

Der var flere steder, hvor der altid stod en kop te og et stykke ristet brød klar, når jeg var færdig med rengøringen. De fleste af de ældre jeg kom hos, så det som en del af deres hjælp, at jeg satte mig ned og snakkede i 15 – 20 min.

Jeg husker især et sted, hvor jeg kom ved en ældre herre med 2 store hunde. Ofte havde han taget lidt af rengøringen, så der var tid til at snakke. Han have på forhånd lavet varm middagsmad til os begge og i hans optik, var min fornemmeste opgave ikke at holde hans hjem, men at tale med ham, og give nærvær, for han havde ingen familie og boede, hvor der ikke var naboer tæt på.
Da han var gangbesværet, kom han næsten altid ud af huset.

I dag ville dette desværre ikke være muligt.

Men jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis vi igen fik mulighed for at give den form for hjælp, nemlig nærvær, så ville der være mange andre ting, der ikke skulle bruges tid på.

Synes du, at du har mulighed for at give nærvær nok i dit daglige arbejde?