v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
Professor i økonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen mener, at det hovedsagelig er de faldende ungdomsårgange, som er årsagen til den alvorlige mangel på personale i plejesektoren. Han mener også, at der var mangel på sygeplejersker før årtusindeskiftet, men at det blot får mere opmærksomhed nu. Forsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Heidi Hesselberg Lauritzen, mener, at det er politikernes ansvar at italesætte problematikken og få lavet en fælles national løsning om fremtidens velfærdssamfund. En problematik hun har gjort opmærksom på i årevis.
I snakken om, hvad årsagen til den alvorlige mangel på personale i plejesektoren, påpeger Kjeld Møller Pedersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet, at der i mange år har været mangel på sygeplejersker. Også før årtusindeskiftet. For at få flere sygeplejersker, må Danmark uddanne flere sygeplejersker. Det er en fejl at tro, at optaget på sygeplejestudiet handler om pladserne på studiet. Professoren siger:
”Flaskehalsen i studiepladserne er praktikpladserne.”
Det vil sige, at jo flere praktikpladser, der bliver skabt, desto flere studerende kan sygeplejeskolerne optage. I år har 28% færre søgt ind på sygeplejestudiet i forhold til sidste år. Kjeld Møller Pedersen udtaler:
”I år har vi en helt særlig situation. Alle studiepladser er ikke udnyttede og det mener jeg ikke er sket før.”
For at rekruttere studerende til studiet, fremhæver professoren i økonomi de unge, som hovedsageligt er dem, der søger uddannelse. Han forklarer:
”Hele samfundet er sat sammen som forbundne kar. Vi har en situation med stagnerende og faldende ungdomsårgange og en stigende efterspørgsel på arbejdskraft,”
han forklarer videre:
”Vi bruger et begreb som hedder Nulsumsspil. Det betyder, at vi samlet set skal have en sum på nul.”
Med det mener professoren i økonomi, at vi i samfundet udgør et samlet antal, herunder et givent antal studerende pr. år. Hvis optaget til sygeplejestudiet bliver øget, giver det færre studerende til de andre uddannelser. Den tankegang gælder i det samlede arbejdsmarked, også økonomisk set. Helt overordnet siger han:
”Det at lykkes ét sted, går ud over andre steder.”
Kjeld Møller Pedersen starter på universitetet i Aarhus i 1969, hvor han læser Økonomi. I 1981 får han eksamen i Sundhedsøkonomi fra York Universitet. I dag er han ansat på Syddansk Universitet som Professor i Økonomi og har udgivet adskillige bøger om emnet. Han har en lang karriere bag sig.
Det er ingen hemmelighed, at der bliver flere ældre, også langt ind i fremtiden. Samtidig bliver der færre i den erhvervsaktive alder. Nogle helt generelle, strukturelle problemer. Der mangler simpelthen personale til at varetage den mængde opgaver, der er i ældreplejen i Danmark.
Heidi Hesselberg Lauritzen er forsker på ældreområdet. Hun mener, at der er alt for dårlige arbejdsvilkår i plejesektoren. Hun udtaler:
”Én ting er løn. En anden er de rammer, som er lagt ud for, at plejepersonalet kan gennemføre det arbejde de er sat til.”
Hun mener ligeledes, at der tilbage i 1990´erne blev indført for meget kontrol og styring med personalets arbejdsopgaver. Hun siger:
”Vi har ikke tillid til vores medarbejdere, vi skal have styring og kontrol på ALT. Alt skal dokumenteres,”
og fortsætter i samme åndedrag:
”Når de møder ind på arbejde, får de en køreliste stukket i hånden og hos fru Jensen må de bruge 7 minutter på den givne ydelse til hende og så er det videre til hr. Hansen, hvor de må bruge 12 minutter på ydelsen til ham.”
Forskeren fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) mener, at styringen har været med til at kvæle medarbejderen i at bruge sin egen faglighed. Hun spørger samtidig, hvad medarbejderen skal gøre den dag, hvor fru Jensen, som er dement og udadreagerende, overhovedet ikke er samarbejdsvillig. Der står på kørelisten, at sosu-medarbejderen har syv minutter, men denne dag tager besøget 25 minutter. Hvor skal de minutter vindes ind henne? Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker på ældreområdet, mener, at det er et symptom på, hvordan ældreplejen er blevet behandlet i alt for mange år.
Det at tørre røv, kræver faktisk noget faglighed
Både professor i økonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, og forsker på ældreområdet, Heidi Hesselberg Lauritzen, mener, at arbejdsvilkårene er den mest afgørende faktor for, at rekruttering i plejesektoren kan blive bedre.
Professoren i økonomi siger blandt andet:
”I rekruttering er lønnen ikke hovedafgørende. Arbejdsvilkår er hovedafgørende. Og om det er spændende. Jeg er i tvivl om lønnen er afgørende, men det er bestemt en bidragende faktor.”
Forsker på ældreområdet udtaler:
”De ældre er så syge og dårlige i dag, at de burde blive behandlet på et sygehus. For 50-60-70 år siden så vi mere nogle fysiske skavanker. I vores nuværende velfærdssamfund skal de dårlige ældre ud i kommunerne. Det kræver, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og har de rette kompetencer,”
hun udtrykker endvidere:
”Der bliver brugt vikarer og ufaglærte i stor stil. Jeg har helt ondt i min mave. Hvad kommer der så til at ske med fagligheden og kvaliteten i ældreplejen?”
Heidi Hesselberg Lauritzen har forsket på ældreområdet i 10 år. I øjeblikket arbejder hun særligt med rekruttering og fastholdelse, og medarbejdertrivsel. Hun mener, at plejepersonale mangler anerkendelse for det store stykke arbejde de yder. Hun understreger samtidig, hvor travlt personalet har:
”Det er ren brandslukning og en konstant vurdering af, hvilke opgaver, der er de vigtigste.”
Hun mener der mangler værdighed i ældreplejen og synes dybest set ikke, at vi kan være stolte af den ældrepleje vi har i dag eller at vi bør kendes ved den:
”Men det er ikke medarbejdernes skyld. Det er de rammer, der er blevet sat, der gør det.”
Det er for stressende for personalet i ældreplejen og Heidi Hesselberg Lauritzen fortæller, at der er for lidt tid hos hver enkelt borger. Hun sammenligner forholdene med sit eget arbejde:
”Jeg har også travlt, men jeg kan allerhøjest lave en analyse forkert eller sætte et punktum forkert i en rapport. Det er der ingen, der dør af. Jeg kan måske blive ramt på min faglige integritet, men værre er det ikke.”
Heidi Hesselberg Lauritzen oplever ofte, når hun er ude at tale med plejepersonalet, at der hersker en fordom med, at de kun er blevet sosu-personale fordi de ikke kunne blive andet. En gammelkendt sætning går stadig igen:
”Nåh, du tørrer røv på de gamle?”
Og forsker på ældreområdet siger helt uden tøven:
”Det at tørre røv, kræver faktisk noget faglighed,”
og giver et eksempel:
”Hvad gør du, hvis du kommer ud til en borger, som har dekoreret sine vægge med afføring fordi borgeren er dybt dement? Hvordan får du løftet den opgave på en professionel og, ikke mindst, værdig måde over for den ældre?”
Forskeren understreger, at det kræver nogle særlige kompetencer, nogle relationelle kompetencer, som ikke alle mennesker er i besiddelse af:
”Det er vi nødt til at anerkende. Jeg ved, at jeg ikke ville kunne gøre det.”
Forskeren er ked af den måde, som medierne er med til at tale faget ned på. Det er primært skandalesagerne, der har fokus. Faget drukner helt i sager, hvor en borger måske ikke har fået skiftet ble i tre dage eller hvor en borger er liftet forkert. Der bliver meget sjældent fortalt den historie, hvor det går godt og hvor det fungerer. Og hvor borgerne og de pårørende er glade og taknemmelige for den hjælp de får. Eller hvor stolte medarbejderne er for deres fag og den kæmpe forskel de gør.
Det store forkromede spørgsmål er, hvad løsningen på den massive personalemangel er. Hverken Kjeld Møller Pedersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet, eller forsker på ældreområdet, Heidi Hesselberg Lauritzen, kender svaret. Begge nævner, at der simpelthen mangler mennesker. Heidi Hesselberg Lauritzen siger det således:
”Der skal tilføres flere ressourcer. Ældreområdet skal opprioriteres. Og hvordan gør vi så det? Vi kan ikke bare tilføre personer, som ikke eksisterer. Desuden mangler alle brancher personale.”
Økonomiprofessoren peger derimod igen på optaget på sygeplejeskolen og sosu-uddannelserne, som værende den vigtigste faktor. Han mener, at man bør gøre studiet attraktivt for de unge. Og pointerer samtidig, at hvis det lykkes, tager man studerende fra en anden uddannelse eller en anden branche.
På det helt konkrete spørgsmål om, hvad løsningen på personalemanglen er, svarer økonomiprofessoren:
”Jeg er nødt til at sige noget skrækkeligt. Jeg har ikke et godt svar. Personligt tror jeg, at det vil betyde noget, hvis man gør noget ved arbejdsforholdene.”
og med smil i stemmen siger han:
”Befolkningen skal bare få flere børn, men det hører mere til den langsigtede løsning.”
Om politikernes ansvar i manglen på personale, er Professor Kjeld Møller Pedersen mere klar i mælet:
«Der er landspolitikerne og så er der regional- og kommunalpolitikerne. Det eneste landspolitikerne kan gøre, er at ændre på lønnen. Og de kan se på antal studiepladser. Regional- og kommunalpolitikerne kan være med til at ændre på arbejdsvilkårene og hvordan arbejdet tilrettelægges.”
Professoren mener, at kommunerne og regionerne selv skal gøre en indsats for at lykkes med rekrutteringen. Han mener, at personalet og fagforeningerne selv har været med til at tale faget ned. Han mener dog ikke, at faget skal romantiseres eller at man skal se bort fra fakta, men han siger, at det skal ses i et samlet billede. Han fortæller, at det kræver en velfungerende privat sektor at have en offentlig sektor. Det er her værdiskabelsen sker og indtjeningen ligger.
Han slutter af med at fortælle:
”Det her er et af de problemer, som ikke har en simpel løsning. Der findes ikke et columbusæg, som ikke har været samlet op. Alt er prøvet.”
Professoren er imod udenlandsk arbejdskraft. Både Norge og Sverige mangler også sygeplejersker og kommer man længere væk, begynder en sprogbarriere. Det tager tid at lære dansk, så man kan begå sig i plejesektoren. Desuden peger professoren på, at de i blandt andet i Italien og Spanien har en større aldrende befolkning end i Danmark. De har også færre unge end i Danmark til at passe dem.
Heller ikke forsker på ældreområdet, Heidi Hesselberg Lauritzen, har en let løsning. Kommunerne gør ekstremt meget selv for at løse personalemanglen. Blandt andet lokker de medarbejderne med bonus, hvis de kan skaffe en ny medarbejder. Hvert andet jobopslag er forgæves og får slet ingen ansøgninger.
Forsker på ældreområdet mener, at politikerne skal prioritere. Overordnet set mener hun, at der skal bedre tid til at udføre opgaverne og mere tid til hver borger. Hun oplever, at politikerne i udgangspunktet kun ser fire år frem i tiden, frem til næste valg. Det er helt forkert. De 1.000 flere sygeplejersker statsminister, Mette Frederiksen (S) lovede, er kun en dråbe i havet. Der skal andre og mere langsigtede løsninger til. Forskeren mener at politikerne skal sætte sig sammen og tage den svære snak, som ingen har taget endnu:
”Politikerne skal finde ud af, hvilket velfærdssamfund vi skal have fremadrettet og træffe beslutninger derudfra. Det er ikke sikkert, at befolkningen vil klappe i sine hænder, men politikerne er nødt til at tage stilling til, hvad det offentlige skal tilbyde i fremtiden, hvad brugerne selv skal betale for, hvad de pårørende skal stå for og hvad frivillige organisationer skal kunne tilbyde.”
Heidi Hesselberg Lauritzen mener, at Danmark fortsat skal have et sikkerhedsnet, så alle kan få den hjælp de har brug for. Også i fremtiden.
”Problemerne er vokset os over hovedet. Vi kommer ikke udenom at tage de her ubehagelige snakke om, hvordan vi skal indrette velfærdssamfundet fremadrettet. Vi kan ikke tilbyde den samme type af velfærd fremover, på grund af uligheden mellem antallet af personale og det stigende antal ældre.”
I dag prøver alle kommuner hver især at gøre en indsats, og prøver at løse konflikten med manglen på personale. Heidi Hesselberg Lauritzen mener der skal en national løsning på bordet:
”Det her er et problem vi har i hele Danmark. I alle 98 kommuner. Vi skal ikke have 98 forskellige løsninger. Vi skal have én fælles, national løsning, som vi kan bakke op om sammen. Det vil også stoppe konkurrencen kommunerne imellem.”
Det er et faktum, at der mangler personale i plejesektoren i dag – og at det bliver værre i fremtiden. Alene fordi der bliver flere plejekrævende ældre og mindre ungdomsårgang til at passe dem. Hvis rekruttering og fastholdelse skal lykkes, kræver det langt bedre arbejdsvilkår og højere løn. Men så bliver det på bekostning af andre brancher. Benhårde politiske prioriteringer og en ændret opfattelse af hvilket velfærdssamfund vi skal have i Danmark i fremtiden, kan være vejen frem. Men er politikerne klar til den løsning?
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
