v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
Ledende overlæge, Pernille Cedergreen, har i mange år interesseret sig for, hvordan man håndterer kritiske situationer, når personale bliver ramt, rørt og rystet efter en voldsom hændelse. Hun er leder på to afsnit på Herlev Hospital – Opvågningen (et afsnit) og Operation og Bedøvelse 2 (et afsnit – også kaldet dagkirurgi). De to afsnit hører under Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling. Pernille har i mange år arbejdet med, hvordan man sikrer, at personalet modtager næste patient lige så sikkert som den forrige. Pernille blev introduceret til Defusing som er en samtale-model, under sin ansættelse på Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet. Hun har erfaring med, at det giver gode resultater, at personalet bliver hørt og anerkendt i deres følelser og oplevelser efter en utilsigtet hændelse.
Definition på Defusing
En defusing er en aflastningssamtale, som afholdes efter en voldsom situation, for eksempel en utilsigtet hændelse med flere involverede. Den afholdes for de involverede medarbejdere, når der er faldet ro på, men inden de forlader vagten. Samtalen har til formål at skabe den første forståelse for, hvad der skete. I samtalen skabes et fælles overblik over episoden og man får mulighed for at dele sine tanker og følelser med hinanden. Det mest ideelle er, at defusingen ledes af en kollega, en vagthavende eller en leder, der ikke var direkte involveret i hændelsen.
Definition på Second Victim:
Sundhedsprofessionelle som er involverede i en utilsigtet hændelse kan betegnes som ‘second victims’. At være involveret i en utilsigtet hændelse kan medføre følelser af skyld og skam, og sundhedsprofessionelle føler ofte et stort personligt ansvar for den skade, som en patient er blevet påført.
Kilde: Bogen “Patientsikkerhed, UTH og risikostyring” – Grundbog til sundhedsprofessionelle
Sundhedspersoner vender ofte fejl og utilsigtede hændelser indad. Det viser sig som skyld og skam. Det kan ende ud i, at de siger op og forlader faget, fordi de føler de ikke er dygtige nok. Brug af Defusing kan afhjælpe det, mener Pernille Cedergreen, som er ledende overlæge på Opvågningen og Operaton og Bedøvelse 2 på Herlev Hospital:
”I en Defusing får medarbejderne aflad for deres følelser efter en voldsom hændelse. De kan fortælle, hvis de er sure eller kede af det, men vi graver ikke dybere ned i nogens følelser,”
og uddyber
”Alle involverede deltager i samtalen og alle får, som udgangspunkt, mulighed for at sige et par ord om, hvordan de har det. På den måde føler medarbejderen sig hørt og føler, at der er taget hånd om dem. De føler sig anerkendt.”
En Defusing tager maksimalt en halv time. Som udgangspunkt skal en Defusing afholdes samme dag som den voldsomme hændelse er sket, men praksis overhaler teorien. Sådan er det at arbejde med mennesker – og være ansat på en afdeling, hvor der tit er travlt og der sker mange uforudsete ting.
Til en defusing er det vigtigt at fortælle, hvilken hændelse, der er sket og hvad der er sket og at alle har en kort taletid. Rummet er fortroligt og man holder derfor alt inden for samtalerummet. Pernille Cedergreen har ind imellem afholdt Defusings for en større forsamling, hvor hun har fortalt om hændelsen.
Samtale-modellen er udviklet i 2015 af Teolog og chefkonsulent hos Cames, Camilla Ahrensbach. Hende og ledende overlæge Pernille Cedergreen underviser i modellen sammen. De har siden udviklingen af Defusing arbejdet på og udviklet deres viden på området.
De almindelige reaktioner når man har oplevet noget kritisk, er vigtige at fortælle til en defusing. Det kan blandt andet være at den ramte har svært ved at sove, kan blive ukoncentreret og være ked af det. Den slags reaktioner må man gerne have, men kun kortvarigt. Overlægen fortæller:
”Et par uger er okay at have de symptomer, men hvis det strækker sig længere end det, er personalet i reel risiko for at blive syge – og i sådan en situation skal ledelsen involveres,”
og understreger:
”Det er vores job, som ledere, at sikre at vores medarbejdere ikke bliver syge af at gå på arbejde.”
Overlægen understreger også vigtigheden af at følge op på personalet efter en voldsom hændelse og spørge ind til oplevelsen. Det er derfor afgørende, at ledelsen bliver orienteret om, at der har fundet en Defusing sted. Det giver ledelsen mulighed for at spørge ind til personalets oplevelse og hvordan det går efterfølgende.
Hun har flere gange oplevet, at personalet selv kommer ind og beder hende om, at kigge på en sag.
Tillid er afgørende og Pernille har oplevet positive effekter ved den anerkendelse, der ligger i, at personalet bliver hørt. Også i den almindelige snak på afdelingen har det effekt:
”Vi snakker meget hos os og vi tør godt, at fortælle, hvad der er svært.”
Den ledende overlæge har en lang karriere bag sig. Hun har været ansat på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Herlev i tre år. Sideløbende med det kliniske arbejde, har hun været kursusleder på et kursus om patientsikkerhed i speciallæge-uddannelsen som anæstesiolog, og har brugt begrebet Second Victims meget. Hun har været ansat på Operationsgangen på Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.
Pernille Cedergreen beretter:
”En Defusing handler om, at få luften ud af ballonen. Især læger kan godt spørge om de gjorde det rigtige, men det faglige skal væk i denne sammenhæng. Det tager vi på et andet tidspunkt,”
og fortæller videre:
”Selvfølgelig skal vi anerkende dét behov også, men defusing først.”
Pernille husker en episode fra sommerferien, hvor de oplevede et uventet hjertestop i afdelingen. Der var især nogle sygeplejestuderende, som blev berørt af hændelsen. Og selvom alle deltager i en Defusing efter sådan en hændelse, er det også vigtigt at differentiere behovet hos hver enkelt. Alle har hver sit behov, hver sin oplevelse og hver sin erfaring.
For det personale, som har brug for en faglig snak, bliver det én til én-samtale efterfølgende.
Overlægen fortæller:
”En Defusing kan også godt modificeres til at være én til én. Det kan være, hvis en sygeplejerske har brug for at tale om en hændelse. Så tager vi snakken sammen.”
På afdelingen afholder de også debriefings efter voldsomme hændelser. Det er en samtale, som afholdes et par uger efter en voldsom hændelse og hvor alle involverede parter fortæller, hvordan de oplevede hændelsen. En debriefing afholdes typisk af en psykolog.
Vi skal sikre, at den næste patient bliver modtaget lige så patientsikkert som den forrige
Følgende punkter er udløsende hændelser for en Defusing på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital:
På afdelingen er der aktuelt uddannet 30 ressourcepersoner, som kan varetage en Defusing-samtale. Det er ansatte med interesse for det, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Pernille Cedergreen fortæller:
”Typisk er det en læge, som holder defusings, men det behøver det på ingen måde at være,”
og ressonnerer:
”Det skal vi gøre lidt op med.”
Alle faggrupper kan stå for at afholde en Defusing. Det kræver et to timers kursus, som giver ressourcepersonerne de nødvendige kompetencer. Det overordnede formål med en defusing, er at se hinanden i øjnene og fortælle hinanden, at man er okay og klar til den næste patient. Overlægen siger:
”Patientsikkerheden spiller en afgørende rolle i defusings. Vi skal sikre, at den næste patient bliver modtaget lige så patientsikkert som den forrige.”
Pernille Cedergreen fortæller, at det er enkelt at afholde en defusing og at alle kan lære det. Det handler blot, om at have interessen for det.
Omkring arbejdet med og implementering af defusing, har det været vigtigt for den ledende overlæge, at hele afdelingen var indforstået med at bruge modellen. Afdelingen har været del af et pilotprojekt om ”Mental sundhed hos sundhedsprofessionelle”. Det lokale MED-udvalg har været styregruppe og har blandt andet godkendt beslutningen om, at afholde defusings i afdelingen.
MED-udvalget er en del af af samarbejdsstrukturen i kommuner og regioner. Strukturen kaldes for medbestemmelsessystemet. Udvalget består både af ledere og medarbejdere.
På spørgsmålet om, hvad Pernille Cedergreen så godt kan lide ved defusing, er svaret meget enkelt:
”Modellen er simpel, den er nem at lære, den er let at bruge og den er effektiv.”
Projektet er målrettet de 380 medarbejdere, der er ansat i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital. Rammen for Defusing er at få sat ord på, at der er sket noget, hvordan hver især har det lige nu og hvordan man skal følge op.
Overlægen mener, at de har fanget nogle medarbejdere fra at sige op og forlade faget ved defusings.
Konklusionen er, at selv om personale kan blive ramt, rørt og rystet efter en voldsom hændelse, er der effektiv hjælp af hente ved at benytte en simpel samtale-model som defusing – hvor medarbejdere føler sig hørt og anerkendt i deres følelser og oplevelser. Det sikrer samtidig en høj grad af patientsikkerhed.
Dette er den fjerde – og lidt sene – artikel i serien om patientsikkerhed
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
