Det er da godt, at alle forholder sig til et meget alvorligt problem, vi har i Danmark. Det handler om at fremtidssikre sundhedsvæsenet og kunne stille op med uddannet og dygtigt personale. Vi ved udmærket, hvad der skal til. Men alligevel er det ikke os, der bliver lyttet til.
Tak for eksempel Socialdemokratiets udspil.
De anerkender, at løn er med til at fastholde og rekruttere personale til sundhedsvæsenet. Men de vil først anerkende os om syv år. De fremhæver 2.000 kroner til nogle ansatte i det offentlige, men glemmer at fortælle, at ingen sygeplejersker vil få 2.000 kroner allerede i 2024, som nogle tror. Det er tidligst i 2030.
Noget andet er, at det slet ikke er de 2.000 kroner, der kommer til at gøre en reel forskel i forhold til rekruttering og fastholdelse. I dag kan en sygeplejerske, ved at skifte til det private, få mellem 3.000 og 5.000 om måneden med det samme.
Det er glædeligt, at Socialdemokratiet blander sig i løndebatten, men så skal de også forholde sig realistisk og løse uligelønnen, som vi har ventet på i mere end 50 år. Vi kan ikke vente endnu 50 år. Tjenemandsreformen blev vedtaget i 1969 i Folketinget. Vores lønefterslæb er på 5.000 kroner i grundløn, og det er det, der skal til, hvis der skal skabes håb for fremtiden.
Det samme gælder andre partier som Moderaterne. Lars Løkke Rasmussen vil også give sygeplejerskerne ekstra i løn. Men han forholder sig ikke nok til langsigtede løsninger, men mest til de midlertidige.
Han taler om borgerpligt til alle unge og vil sende dem på hospitaler og plejecentre, for at “aflaste” sygeplejersker. Utroligt! Han ville da heller aldrig forestille sig, at lade sig blive opereret af en ufaglært fremfor en læge. Heller ikke lade en ufaglært gå ind i cockpittet og styre en flyvemaskine. Men når det handler om omsorg og pleje, kan vi, der har knoklet for en uddannelse og lært, hvordan man bedst kan yde en professionel omsorg og sygepleje, åbenbart sagtens erstattes af ufaglærte og unge, som måske ikke har lyst til at være der, men er der alene af tvang.
Det er godt og historisk, at politikere blander sig i debatten. For det er det eneste rigtige at gøre, når sundhedsvæsenet er ved at knække over på grund af mangel på personale. Men hvor ville jeg ønske, at de lyttede mere til os.
Akutpakker, midlertige tillæg, nedlæggelse af regioner, nye it-systemer og afbureaukratisering, er kun nogle af de emner, der er gået konkurrence i at tale om. Men egentlig handler det hele i første omgang om at sikre en god grundløn, som sikrer rekruttering og fastholdelse. Jo flere, der bliver i faget, desto flere kommer man til at arbejde sammen med. Jo flere man er om patienterne og borgerne, desto længere ned kommer tempoet på arbejdet, og det har en gavnlig effekt på arbejdsmiljøet. Det hele hænger sammen. Og det starter med lønnen. Grundlønsforhøjelser på 5.000 kroner. Ikke i 2030. Men nu!