v./ Jeanette Petrea Bo
Menu
v./ Jeanette Petrea Bo
Det er ingen nyhed, at sygeplejersker har travlt. Ej heller at der mangler sygeplejersker. Det er næsten blevet en kliché, som ingen rigtigt gider at høre om mere. Ifølge en prognose, udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd, vil der mangle knapt 6.500 sygeplejersker allerede i 2025, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Der er lavet mange analyser af sygeplejerskernes arbejdsvilkår og størstedelen oplever et stigende arbejdstempo. Der er samtidig et stigende antal ældre over 66 år. Det betyder derfor en hel del, at der de sidste ti år har været et årligt frafald på 25% på sygeplejestudiet. Samtidig bliver flere kvalificerede ansøgere afvist. Studerende, som aldrig bliver sygeplejersker.
Frederikssund hospital har måske fundet løsningen. De har etableret en uddannelsesafdeling, hvor de studerende er i fokus
3.942 studerende blev optaget på sygeplejestudiet ved sidste optag. Cirka 1.000 af dem vil aldrig blive sygeplejersker, hvis statistikken fra tidligere år fortsætter.
Til det vil mange påpege:
”De fleste af dem er startet på en ny uddannelse,”
Det er de sandsynligvis nok. Men problemet er, at de aldrig bliver sygeplejersker. Samtidig må de seks danske professionshøjskoler, hvor sygeplejeuddannelsen bliver udbudt, hvert år afvise flere kvalificerede ansøgere. Bare i 2020 blev 471 ansøgere afvist.
Skolerne må kun optage det antal studerende, der er praktikpladser til. Selvom statistikken viser, at der er et stort frafald, også på første år, siger ministeriet nej. Skolerne bliver trukket i deres STÅ-afregning, hvis de optager flere end det tilladte.
For at modtage studerende, skal praktikstederne godkendes af sygeplejeskolerne. De skal minimum have én klinisk vejleder ansat, sådan at kvaliteten af uddannelsen sikres. Et praktiksted kan for en periode blive frataget studerende, hvis skolen vurderer at kvaliteten ikke overholdes. Et praktiksted kan også selv sige fra i en periode, hvis der er for travlt.
Frafald tæller først når den studerende er startet på studiet og stopper.
”Der var en deadline jeg skulle nå, så jeg undersøgte kun adgangskravene inden jeg søgte ind,”
Det fortæller Kizia Staudt Sakstrup. Hun blev optaget på sygeplejeskolen Absalon i 2017, og var 18 år gammel. Hun kan godt lide at arbejde med mennesker, og mente at sygeplejefaget var lige sagen.
I praktikken blev Kizia og de andre studerende sat til at fylde op i skabene, i medicinrummet og hvor der ellers manglede. Patienterne var også anderledes end beskrevet i bøgerne. Hvis en klokke ringede i frokostpausen, hvilede alles øjne på de studerende.
Det var sjældent Kizia så sin vejleder. Hun var den eneste kliniske vejleder på afdelingen og når hun var væk, var det tilfældigt, hvem Kizia skulle følges med. Kizia savnede et bedre samarbejde med hende:
”Det er alfa omega med et godt samarbejde med vejlederen. Så bliver det også nemmere at sige, hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af. Det bliver knapt så pinligt at sige højt.”
Et lignende billede tegner sig for Anna Sander Berg. Som 20-årig startede hun på sygeplejestudiet. Det var i september 2018. Hun læste om studiet på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside og Uddannelsesguiden, og deltog i Åbent Hus.
Vejlederne var både søde og kompetente, men Anna husker, at de tit havde travlt. De skulle nå flere ting inden de fik fri og spurgte tit Anna om hun kunne vente med hjælp til næste dag.
Det faglige var Anna ret begejstret for. Hun syntes det var spændende med kombinationen af naturvidenskab, kemi, sociologi, kommunikationsteori og en masse andet. Det passede perfekt, at det ikke var mere specifikt, men undervisningen på skolen var blandet. De fleste lærere genfortalte tit det hun havde læst hjemme. Til gengæld elskede hun at være i praktik, hvor hun fik lov til en masse. I første praktik prøvede hun alt den basale sygepleje. Anden praktik var på en intern medicinsk afdeling. Anna husker tilbage:
”Der var både Fru Jørgensen med KOL i exa og der var den unge mand, som blev indlagt til afrusning.”
I takt med at andelen af befolkningen over 66 år stiger, bliver hullet af de manglende sygeplejersker større. I år 2030 vil 21% af den samlede befolkning være over 66 år. Når vi rammer år 2060, vil 1.515.100 mennesker være over 66 år. Hvem skal passe dem, hvis der mangler sygeplejersker?
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har sammen med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) udarbejdet 6 hovedtemaer, for at få flere sygeplejersker. Fire af dem handler om optimering af uddannelsen:
Gør flere studiepladser praktisk muligt
Flere skal gennemføre sygeplejerskeuddannelsen
Flere ressourcer til uddannelsen
Styrk den praktiske del af uddannelsen
En god start for nyuddannede sygeplejersker
Tilbagerekruttering og fastholdelse i sygeplejefaget
Sygehuse og kommuner i det offentlige sundhedsvæsen er forpligtede til at tage sygeplejestuderende i praktik. DSR og SLS foreslår, at praktiserende læger, hospice og andre steder, hvor sygeplejersker er ansat, også melder sig på banen. Også praktikpladser, som ligger længere væk fra skolerne.
De mener, at der bør vedtages et politisk mål om, at 85% af de studerende gennemfører studiet. Professionshøjskolerne skal forpligtes til at indgå tæt samarbejde med de studerende og praktikstederne, hvor årsager om frafald skal kortlægges, handleplaner laves og tiltag om fastholdelse etableres.
“Praktikken skal ligne virkeligheden. 24-7 – 365.” Ordene kommer fra oversygeplejerske på uddannelsesafdelingen på Frederikssund hospital, Lene Lydia Breum.
Foto: Jeanette P.B. Dalsgård
På Frederikssund hospital opstartede de i august 2020 en uddannelsesafdeling, hvor flere af de anbefalede punkter bliver opfyldt. Primus motor er Københavns Professionshøjskole og Nordsjællands hospital. En række relevante aktører blev involveret og processen sat i gang. Det blev starten på et 5-årigt projekt, som nu kører som en intern medicinsk afdeling, hvor uddannelse og de studerende er i fokus.En projektbeskrivelse og en målsætning om, hvad de egentlig ønsker af sådan en afdeling, har været vigtige skridt på vejen.
En vej, der bestemt ikke bare har været nem. Oversygeplejerske på afdelingen, Lene Lydia Breum, fortæller:
”Det er ligesom når andre fusionerer. Vi er to store organisationer med forskellige vilkår og forskellige værdier – og ikke mindst to forskellige måder at være organiseret på – som skal forenes,”
Hun fortsætter:
”Vi er to kulturer, som skal blive til en tredje. Det, der har været, bliver til noget nyt. At forene kræfterne mellem skole og praktik er svær – og kan det overhovedet lade sig gøre at samarbejde?”
Med tiden sneg travlheden sig ind på Anna Sander Berg. Flere gange glemte hun de ting hun havde lovet patienterne. Hun begyndte at få ondt i maven og den knude blev der. Anna fortæller:
”Jeg kan godt håndtere at have travlt, men jeg kan ikke håndtere alt det jeg ikke når og slet ikke halvt halvt arbejde hele tiden.”
DSR har gennemført flere analyser omkring sygeplejerskers arbejdsmiljø. Der tegner sig et klart billede. Siden 2001 er aktivitetsvæksten på sygehusene steget fire gange mere end stigningen af sygeplejersker. Det betyder, at den pleje og behandling som 100 sygeplejersker udførte i 2001, vil der i 2025 kun være 55 sygeplejersker til at udføre.
Det er i tråd med en anden analyse de har gennemført. Her svarer 61%, at de altid eller ofte må arbejde meget hurtigt og 30% svarer, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde. 30% når altid eller ofte ikke deres opgaver. I en tredje analyse svarer hele 76%, at de har været for få på job i forhold til arbejdsopgaver den seneste måned.
Kizia Staudt Sakstrup husker også, hvor travlt sygeplejerskerne havde. De studerende havde bedre tid til patienterne og var ofte dem, som lyttede og holdt i hånd. Kizia mindes også, at det tit var de studerende, som fik kendskab til forskellige problemstillinger hos patienter og måtte videregive informationen til sygeplejerskerne.
På den spritnye uddannelsesafdeling på Frederikssund hospital har de 14 studerende ad gangen. Som første led af projektet har de kun sygeplejestuderende. Målet er også at modtage fysioterapeuter og diætister, og andre bacheloruddannelser. Patienterne kommer fra alle specialer inden for det medicinske område og har ofte mere end én diagnose og mange forskellige behov. Uddannelsesafdelingen har tre kliniske vejledere ansat og har plads til 16 patienter.
Målet med afdelingen er blandt andet at skabe bedre kvalitet i uddannelsen, men også at mindske frafaldet. Sidst, men ikke mindst; at give de studerende bedre forudsætninger for at klare deres første år som nyuddannede sygeplejersker.
Hør, hvad afdelingssygeplejerske, Dorte Lindstrøm Vilstrup, fortæller om hverdagen på uddannelsesafdelingen på Frederikssund hospital.
Video: Jeanette P.B. Dalsgård
Som del af projektet deltager to lektorer fra skolen aktivt i arbejdet omkring patienterne. 40% af deres stilling er på afdelingen og 60% som underviser på skolen. Begge har meldt tilbage, at det har højnet kvaliteten af deres undervisning. Alt personalet er ansat i forbindelse med opstarten. Kravet for ansættelse er pædagogisk sans, at uddannelse er i fokus og at man kan lide og har lyst til at lære fra sig. De studerende er en fast del af afdelingen og personalet har ansvar for at få dem med i det faglige fællesskab. De deltager i morgenmøder, til personalemøder og bliver ikke bare sat til at tage klokker.
På Vejle Sygeplejeskole har de et frafald på cirka 20% det første år. Birgitte Roldsgaard Hansen er uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle:
”Noget af det kan vi ikke ændre på. Nogen har søgt forkert uddannelse og andre søger om overflytning til andre skoler efter 2. semester.”
De kunne se på hjemmesiden, at kun ganske få søgte information om uddannelsen den vej. Ideen med at invitere de studerende inden for før studiestart opstod. I efteråret 2018 blev der sendt invitation til de 92 studerende, som havde fået plads på studiet. Der blev holdt oplæg ved Birgitte Roldsgaard Hansen, et par studerende og derefter blev de delt op i mindre grupper og sat sammen med en underviser.
“Frafald bliver mindre når der er kriser i samfundet, såsom corona. De studerende har ikke andet at lave,” fortæller uddannelsesleder på Vejle sygeplejeskole, Birgitte Roldsgaard Hansen.
Foto: udlånt af Birgitte Roldsgaard Hansen
De kommende sygeplejestuderende blev fortalt, at det er en voksenuddannelse, de hørte om uddannelsens opbygning, karriereveje og at der er 30 timers ugentlig skemalagt undervisning. Flere af dem blev overraskede over, at der er litteratur på engelsk og at man skal være god til regning.
Birgitte Roldsgaard Hansen fortæller, at der ligger en masse arbejde i at tilrettelægge sådan et arrangement og hun ved ikke om det har haft den ønskede effekt på frafaldet. Dog husker hun, at der er trukket et par ansøgninger efter hvert af de tre arrangementer, de nåede at holde. Omkring 60 studerende er mødt op hver gang. På grund af Covid-19 bliver der ikke holdt noget arrangement i år, og uddannelseslederen er i tvivl om der bliver holdt flere arrangementer overhovedet.
At arbejde på sygehus var drømmescenariet for Anna Sander Berg, som sygeplejerske. De kører treholdsskift, men det kunne Anna slet forene med familieliv. Hun vil gerne have børn på et tidspunkt. Det begyndte også at irritere hende, at studiet var så overfladisk. De var hurtigt igennem mange ting og Anna følte ikke at hun lærte særlig meget. Det skabte utryghed og hun følte sig slet ikke klædt godt nok på, til at skulle stå med det alene som færdiguddannet sygeplejerske.
Der gik 4-5 uger fra tanken om at forlade studiet opstod, til Anna tog beslutningen. Hun følte en stærk identitet i at læse til sygeplejerske. Selve beslutningen var ikke svær, men at fralægge sig identiteten som kommende sygeplejerske har taget tid.
Kizia Staudt Sakstrup dumpede sin første eksamen. Hun har altid haft eksamensangst og da vejlederen oveni købet havde sagt, at Kizia aldrig vil blive god til at hægte teoretikere på sin praksis, forstærkede det hendes angst. Det var en voldsom mavepuster, da det var første gang Kizia oplevede et nederlag. Det satte en proces i gang, med mange søvnløse nætter og en masse tanker om studiet. Hendes forældre har lært hende altid at have en plan B, da plan A kan slå fejl.
Studiet har været lærerigt. Kizia har blandt andet arbejdet med pårørende og har også været med til operationer. Hun troede at lægerne var de vigtigste, men fandt ud af, hvor meget sygeplejerskerne ved. De skal kunne rigtig meget.
I dag er Kizia i gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen. Hun kan fortsat godt lide at arbejde med mennesker, men vil ikke sætte sit helbred på spil:
”Sygeplejersker har et stort ansvar, men lønnen følger ikke med. Skellet til sosu-medarbejderne er lille, og jeg vil hellere have det mindre ansvar og så undvære de ekstra penge. Sygeplejersker er blæksprutter blandet med robotter og den travlhed ønsker jeg ikke at arbejde i. Jeg vil ikke gøre det ubehageligt for mig selv.”
Sygeplejeskolerne evaluerer sig selv, men det er begrænset, hvad de kan ændre og hvor meget, da de er underlagt bekendtgørelsen og semesterbeskrivelserne. Efter hvert semester/modul, får de studerende udleveret et evalueringsskema. På Vejle Sygeplejeskole kan de godt finde på at ændre noget af uddannelsen. Men det eneste de kan ændre, er, hvor mange timer de studerende skal have af hvert fag og hvilken litteratur de skal læse, fortæller Birgitte Roldsgaard Hansen.
Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution. De er med til at sikre kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring. De rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner. De tilrettelægger undersøgelser og analyser, og indsamler, producerer og formidler viden.
De har lavet flere rapporter om motivation og frafald. I rapporten om, hvad der motiverer de studerende til at vælge studie, er 10 punkter oplistet, blandt andet faglig interesse for uddannelsen, gode beskæftigelsesmuligheder og Prestige forbundet med uddannelsen. Punkter, der er målbare og nemme at forholde sig til og svare på.
Frafald, derimod, er spredt ud i flere rapporter og beskrevet som begreber. Det drejer sig blandt andet om fagligt engagement og social tilknytning. For at forstå begreberne, skal rapporterne nærlæses. Chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, Bjarke Tarpgaard Hartkopf, har skrevet et indlæg om frafald, hvor hele teksten også skal læses for at blive forstået. Det gør det svært at lave ordentlige evalueringer, på baggrund af rapporter og analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut. Dog siger han, at de løbende arbejder på forbedring. Han påpeger, at det er svært at lave én samlet rapport om frafald, da der er forskellige årsager og mange forskellige faktorer, som gør sig gældende.
Om evaluering af sygeplejestudiet mindes Anna Sander Berg:
”Jeg tror vi havde nogle semester-evalueringsskemaer. Der blev ikke gået så meget op i det fra skolens side. Det blev sådan noget: ”hov forresten, der er lige et skema I skal udfylde,”
Anna reflekterer:
”Hvis de sidste 10 min af timen kunne blive sat af til at udfylde skemaet, ville flere helt sikkert også gøre det.”
Heller ikke da hun forlod studiet, tog Københavns Professionshøjskole initiativ til at spørge hende hvorfor.
Den samme oplevede Kizia Staudt Sakstrup da hun meddelte Absalon at hun stoppede. De bad bare om hendes bøger.
Uddannelsesleder på Vejle Sygeplejeskole, Birgitte Roldsgaard Hansen, er gået et skridt videre. Hun har været i kontakt med nogle af de studerende, som er stoppet hos dem. Nogen af dem har fået tilsendt et spørgeskema, andre er blevet interviewet, men langt de fleste, som falder fra, giver deres medstuderende besked om, at de er gået ud. Andre dumper deres eksaminer.
Hvis Kizia Staudt Sakstrup skulle gøre noget anderledes, ville hun tænke sig mere om inden hun søgte ind. Og hvis en vejleder mente der var noget hun ikke kunne lære, ville hun tænke: ”Jeg skal nok vise dig, at du tager fejl.”
Anne Sander Berg læser i dag teologi på universitetet. Hun er glad for tiden på sygeplejestudiet. Det har modnet hende og givet hende en større selvsikkerhed. Omgangskredsen kan se, at hendes øjne stråler mere nu. Anna slutter:
”På teologistudiet behøver jeg ikke at være bange for, at jeg ikke kan trykke hårdt nok, hvis en patient får et hjertestop. Jeg kan allerhøjst skuffe nogle studiekammerater.”
Anna synes der skulle være færre praktikpladser, så der ville være bedre tid til de studerende.
Uddannelsesafdelingen på Frederikssund hospital adskiller sig fra andre praktiksteder ved, at de er etableret som uddannelsesafdeling. De har flere studerende og fokus på uddannelse, hvor de studerende er med til at udvikle praksis. Allerede i det nye studieår, er afdelingen klar til at modtage endnu flere studerende.
I efteråret forventer oversygeplejerske Lene Lydia Breum at se de første resultater af projektet. De første interviews med studerende, har været positive. De føler de står forrest og at de ikke bare er med som vedhæng.
Har (omsorgs)træthed, frustrationer og en nagende tvivl om du stadig vil arbejde som sygeplejerske sat sig fast?
Slip din drøm fri med tre små øvelser, hvor du finder ud af, om du skal fortsætte som sygeplejerske eller om du skal forlade faget.
Konkurrence
VIND et 1:1 sparringsforløb
Normalpris: 3.995 kr. Konkurrence for sygeplejersker, som overvejer at forlade sit job.
Konkurrencen slutter om:
