Har du prøvet at sige noget til en patient eller en borger, hvor du bagefter ville ønske du havde tænkt før du talte? Har det været så pinligt, at du har kigget desperat efter det nærmest musehul?
Så er du bestemt ikke alene
Lone Husum
Jeg var på besøg hos et ægtepar. Huset fuld af gæster, det er den 24. december. Jeg kommer til en simpel ydelse. Alle ønsker mig en god vagt. Ægtefællen følger mig ud til døren. Da jeg åbner døren, sidder der en frø. Jeg smækker døren i og klynger mig til ægtefællen. Det var til stor morskab for hele selskabet.
Ægtefællen måtte følge mig ud til bilen.
Hanne Breining
Jeg gik forbi én (lidt ældre af udseende), som sad og strikkede babytøj.
Jeg sagde: “Nåh, du har travlt til et nyt barnebarn?
“Nej,” var svaret: “det er til mig selv.”
Hun slog dynen til side og jeg kunne se hun var højgravid.
UPS
Maria Birkkjær Krogh Lauritsen
Da jeg var studerende, skulle jeg ind på en kvindestue, men jeg skulle ind til en patient, der hed Bennie (som jeg troede var en mand). Jeg var helt grøn og naiv og gik ind på stuen: “Nej, jeg må være gået forkert.”
Den ene dame spørger hvem jeg leder efter, hvortil jeg svarer: “Jamen, det er ikke herinde. Jeg leder efter én, der hedder Bennie.”
Så siger den ene: “Det er altså mig!”
Jeg troede hun tog tykt pis på mig, da det var sådan en humoristisk stue.. Jeg gik ud og tjekkede CPR-nummeret en ekstra gang.
Det var SÅ pinligt!
Den anden historie er også fra min tid som studerende.
Jeg skulle børste gebisset hos en ældre mand. Jeg tog det fra håndvasken på hans stue (på hospital) og børstede det. Da han fik det i munden, så han helt forkert ud.
Gebisset tilhørte patienten, der havde været indlagt før ham her. Min nuværende patient lignede en hest fordi det var alt for stort til ham.
Den tredie historie handler også om en ældre mand. Han skulle på toilettet. Jeg sætter ham på toiletstolen og kører ham ind over toilettet, da han på meget jysk og meget underspillet siger “Av” og giver et lille hop. Han griner da han ser, at jeg flyver op og udbryder: “Åh nej, hvad nu?”
Han svarer: “Jo, de er lidt længere end de har været, så de skal hjælpes op, inden du kører med stolen!”
Sanne S. Dahl
Har i en nattevagt engang præsteret, at vække det forkerte hus. Jeg så forkert på husnumrene. De søvndrukne, men nu meget vågne mennesker, som åbnede døren, kunne så forklare mig, at jeg skulle ind til naboen i stedet for.
Jeg takkede for hjælpen og luskede af. Det var sådan lidt pinligt.
Luca Zofie Foli
En aftenvagt i hjemmeplejen blev jeg kaldt ud til et akutbesøg med et stoppet KAD. Jeg dukker op på adressen og forstyrrer, i øvrigt midt i aftensmaden, et ægtepar i 50´erne.
Jeg vader bare ind – arbejdsskade! – og siger: “Nåhmen, jeg skulle hjælpe dig med et kateter” og kigger på manden. Han ser dødforvirret ud. Konen ligeså.
Jeg går lidt i panik og tænker, at jeg er kommet til at gå ind til naboen. Jeg tænker på tavshedspligt og personfølsomme oplysninger, og at det nok ikke er noget man har lyst til at dele med naboen.
Jeg fik dog hurtigt konstateret , at det var det rigtige husnummer. Jeg var bare kørt til Niels Hansens Vej, i stedet for Niels Finsens Vej.
Jeg har nok lignet en kæmpe idiot.
Den anden historie var dog ikke mig, der gjorde noget pinligt, men det er stadig en sjov historie.
Jeg skulle engang gå stuegang med en plastikkirurg. Han havde en tendens til hverken at vente på sygeplejerskerne eller fortælle når han gik. Jeg stod midt i et opkald og ser, at han kommer gående ned ad gangen. Så var det bare om, at gøre opkaldet færdig i en fart.
Jeg når lige at se, at han er på vej ind på en forkert stue og jeg skynder mig at løbe derned. Da jeg træder ind, begynder han uden et ord, at trække op i patientens bluse, for at tilse hendes bryster. Jeg skynder mig at pege på patientens fod og sige: “Transplantat på fod. Du skal ind ved siden af.”
Han så ekstremt flov ud og skyndte sig ud. Jeg måtte sige til den stakkels kone, at jeg nok skulle komme tilbage til hende og forklare.